Rod, en fighters fortælling | Analyse | Lene Møller Jørgensen

Indledning
Sproget er med til at konstruere vores identitet. Kan man rekonstruere sin identitet ved at give en forløbende indsats på sproget?

Ja, siger tekstens interviewperson Janus Nabil Bakrawi i sin portrætinterview. Teksten er et uddrag af Lene Møller Jørgensens portrætbog ”Rod, en fighters fortælling” om skuespilleren Janus Nabil Bakrawi.

Teksten er ligesom en portrætinterview, hvor Lene Jørgensen giver en mikrofon til Nabil Bakrawi og skribenten holder sig selv objektiv.

Derfor er tekstens overgenre en informationsgenre. Janus Nabil Bakrawi er den interviewende, som giver sin subjektive mening. Derfor kan man se hans holdninger. Tekstens tema er sprogets betydning for ens identitet.

Uddrag
Janus Nabil Bakrawi er født i Denmark, men har fra sit 7. til 14. år boet i Jordan, hvor han kun talte arabisk. Når man læser teksten, kan man mærke at han er meget ambitiøs og flittig.

Han vil gerne tale rigsdansk og blive skuespiller, selvom han har en anden etnisk baggrund end dansk. På den måde vil han gerne føle sig inkluderet i samfundet.

Når han siger at han bliver glad for at blive rettet af danskere ”hvis jeg lægger et forkert tryk på et ord eller en stavelse, for det er normalt at diskutere og rette” viser det at han er ærlig, konstruktiv og åben for kritik.

Nogle af Janus Nabils venner siger at han ”artikulerer for meget”. Det står i teksten ”jeg artikulerer lidt for meget, og så kikker de sigende på hinanden.

Hold nu kræft, Janus, griner de”. Selv om de siger, at han gør det, bliver han ikke sur eller påvirket og holder sig ikke tilbage.

I uddraget siger han at hans ordforråd er for utilstrækkeligt ”Mit ordforråd er stadig for småt” hvilket peger på at han er selvbevist.

Han kender sine utilstrækkeligheder og arbejder målrettet på at forbedre sig: ”Hver mandag morgen mødes vi på en café over en avis og en kop kaffe”.

Det betyder at han er punktlig, handlekraftig og ansvarlig. Før Janus Nabil startede filmskolen, talte han dansk med multietnolekt og da han boede i Jordan, talte han kun arabisk.

Hans identitet er blanding af to forskellige kulture og kontekster. Derfor havde han en bindestregsidentitet.

Men da han starter på filmskolen og da manuskriptforfatter Lars Kjeldgaard siger ham at han lyder 2.g’er, befinder han sig i en krise.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu