Indledning
Denne aflevering er en analyse af novellen ”Sita”, som er skrevet i 1994 af forfatteren Lene Bagger.
Jeg har valgt at vise hvordan teksten deler sig ved brug af berettermodellen, også kaldet for Hollywood-modellen.
Dette gør jeg, da det er den oplagte måde til at beskrive udviklingen i handlingsforløbet i en novelle, men også fordi det fremgår tydeligt at novellen gennemgår de 7 faser i berettermodellen.
Anslaget (s. 1, linje 1-5) træder ind i en form for en appetitvækker, og det giver altså en smagsprøve på hvordan fortællingen kommer til at forløbe, hvilket gør at man som læser bliver nysgerrig og får lysten til at læse videre.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette tyder på hun begynder at fortryde, hvordan hun nu har mistet sin uskyld til Asger Pli på denne måde. Udover dette begynder hun også at interessere sig for sit nye kamera, Nikon.
Hun lever sig ind i et form for univers og begynder at filme hendes fars kedsommelige og fuldt forudsigelige liv, for at ”lære ham bedre at kende” (s.4, linje 5-6). Efter dette opstår klimakset (s. 4, linje 28-34).
Dette er konfliktens højdepunkt og afgørelsen for hele scenariet. Hun opdager en anden pige hjemme hos Asger Pli, hvilket får hende til at indse, at Asger Pli har betydet meget mere for hende, end hun har gjort for ham.
Det går altså op for hende, at hendes tilstedeværelse har været ligegyldig og ubetydelig for ham. Herefter sker der en hurtig overgang til udtoningen (s. 4, linje 34-41).
Det er her konflikten nu er løst eller afsluttet, og det på tilnærmelsesvis går tilbage til at være ”normalt”.
Det er nu, hvor det altså er gået op for hende, at Asger Pli ikke er den person, som han udgav sig for at være.
Dette får hende til at bryde en smule sammen, indtil hun kommer i tanke om det billede hun netop har taget med sit Nikon af modellen og Asger Pli i lejligheden, som hun vil bruge imod ham.
Novellen er skrevet som jeg-fortæller (s.1, linje 3). ” Da jeg begyndte på gymnasiet, følte jeg at jeg kom virkeligheden en smule nærmere.”
Det hele bliver fortalt som en form for erindring, altså en episode af hendes liv, som jeg-fortælleren husker tilbage på.
I forhold til det fortalte, befinder vi os nogle år senere i hendes liv (s. 1, linje 1) ”Fra jeg blev seksten, har mit liv været film”.
Ud fra denne linje kan jeg gå ud fra, at hun i hvert fald er noget ældre end seksten år, muligvis midt i 20’erne.
Sproget i denne novelle er forholdsvis meget formelt, mens det er skrevet i et lavt stilleje. Den er skrevet i relativt korte og enkle sætninger, hvilket gør den meget nem at forstå for de fleste.
Dette gør også, at den egner sig til en bred målgruppe, men samtidig ikke meget unge læsere, da novellen har en tydelig seksuel handling.
Skriv et svar