Problemformulering
Opgaven tager udgangspunkt i følgende problemformulering: ” Hvordan fremstilles modstandskampen i filmen ”Hvidsten Gruppen”?”
Herunder vil jeg besvare følgende underspørgsmål for at kunne komme frem til et konkret svar på problemformuleringen.
” Hvordan udviklede modstandskampen sig i løbet af besættelsen og hvilke forskellige modstandsformer opererede modstandsfolkene med?”
”Hvilke virkemidler benyttes i filmen og hvilket billede af modstandsbevægelsen bliver tegnet?”
”Hvordan er filmen med til at skabe vores erindring om besættelsen?”
Indledning
Danmark var i 1940-1945 besat af besættelsesmagten Tyskland. Igennem denne periode opstod flere modstandsbevægelser som kæmpede imod den samarbejdspolitik Danmark og Tyskland førte.
En af de modstandsgrupper var Hvidsten Gruppen, de var en modstandsgruppe som opererede i Danmark under besættelsen, herunder var gruppen aktiv fra start 1943 til start 1944.
Gruppens formål var hovedsageligt at modtage britiske våben, ammunition og danske agenter som faldskærmsfolk fra England. Navnet Hvidsten Gruppen kommer af at størstedelen af deres aktivitet foregik i og omkring Hvidstenkro.
Indholdsfortegnelse
Indledning: 4
Problemformulering: 4
Præsentation af fag og metode: 4
Redegørelsen: 5
Historisk redegørelse: 5
Modstandsbevægelsen: 5
Analyse: 7
Vurdering: 11
Konklusion: 12
Litteraturliste: 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Historisk redegørelse:
I 1933 kom den nazistiske Adolf Hitler til magten med en ekspansionspolitik. Han udfordrede Versailles-kontrakten og kæmpede igen for at overtage meget af den tabte magt.
Dermed startede den den globale konflikt, 2. verdenskrig. Det startede i 1939, hvor Tyskland angreb nabolandet Polen.
Den 9 april lidt over 4 om morgenen i 1940 angreb tyskerne Danmark. Tyske tropper overskred grænsen flere steder i landet. Tyskland havde omtrent 40.000 mand klar, hvor Danmark knapt havde 4.000.
Danskerne besluttede tidligt ikke at gøre markant modstand og de ledende politikkere og kongen overgav sig allerede tidligt samme morgen til den tyske besættelsesmagt.
Danmark og Tyskland indgik en samarbejdspolitik, som kom til at være afgørende for de næste 5 år i Danmark.
Dette samarbejde blev lavet for at skåne og beskytte det danske samfund for krig og ødelæggelser, og for at holde det økonomiske hjul i gang.
Modstandsbevægelsen:
Igennem besættelsestiden voksede der langsomt forskellige modstandsgrupper op både i Danmark og i resten af Vesteuropa.
For modstandsbevægelsen gik det ud på at sabotere, likvidere og andre aktioner i forbindelse med at bekæmpe den tyske besættelsesmagt.
Det var forskelligt om man beskæftigede sig med enten illegal presse, modtage-grupper, likvideringer eller sabotage. Den danske presse var i besættelsestiden underlagt ekstrem censur.
Dette var grunden til at modstandsfolk startede med at udgive små aviser med artikler uden tysk godkendelse. Disse aviser blev udgivet allerede fra 1941 og helt til frem befrielsen.
Modtagegrupperne arbejde med at modtage, skjule og overlevere britisk ammunition, våben og danske frihedskæmpere i faldskærm.
Sabotagegrupperne stod for at sabotere tyskernes krigsmuligheder og i likvideringsgrupperne likviderede man stikkere og andre tyske hjælpere.
Nogle modstandsfolk udførte disse handlinger på eget initiativ og alene, mens langt størstedelen var tilknyttet diverse modstandsgrupper.
Den danske modstandsbevægelse bestod af flere forskellige modstandsgrupper rundt om i landet, hvoraf nogle var mere populære end andre. Fire af de mest populære var Holger Danske, Churchillgruppen, Hvidsten Gruppen og BOPA.
Den tidlige modstand mod tyskerne skete fra dem på de politiske yderfløje, hovedparten af de tidlige modstandsfolk kom fra enten konservative ungdom eller Danmarks kommunistiske parti.
Dette udsprang af blandt andet at Danmarks kommunistiske parti var blevet gjort illegalt i sommeren 1941, og derudover lå nazismen og kommunisme ideologisk meget langt fra hinanden.
Hos konservativ ungdom havde de også en meget anderledes ideologi fra nazismen og de havde specielt et ønske om fædrelandskærlighed og national ære.
Skriv et svar