Depressionens kunst? | Dansk

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I et helt år oplevede jeg at være publikum for en bror med en 3. grads depression og angst, altså min bedste ven. At have den værste form for depression er ikke let at kunne sætte sig ind i.

Vi kan som ”normale” mennesker ikke sætte os ind i hvad det vil sige at føle trangen til at tage sit eget liv, døje med humørsvingninger eller påstå at man har det perfekt, så vores nære ikke beder os om at ”få noget hjælp”.

Min bror truede sig selv, alle de gange han prøvede at tage sit liv, men en dag stoppede det. Det stoppede ved hjælp af en kvinde der havde sans for empati hos mennesker med den værste form for depression. Hun er psykolog og hedder Vivi.

Om Vivi havde læst op på empati eller om det var noget hun følte naturligt, det ved jeg ikke. De andre læger der blev sat til at undersøge min storebror, havde ingen form for empati, og det føltes så koldt at se dem gå ind og af hospital værelset, med et blankt ansigt og deres hvide kittel.

Det føltes umenneskeligt. Den empati lægerne manglede forværrede min brors situation og vi hørte nu på ”jeg gider ikke at snakke med dem, de gør det værre for mig”. Så kan man jo være heldig at hører på at Syddansk Universitetet har indført et fag, som handler op empati.

Det indgår i at eleverne skal læse sig igennem empatiens kunst og hvilke følelser det kan få frem i os, hvis vi f.eks. læser en bog om lille Knud der fik lungebetændelse. De indfører dette fag da det skal hjælpe de medicinstuderende at have medfølelse til patienterne eller til patientens nærmeste.

De medicinstuderen går nemlig ”kolde” og mister langsomt deres empati under deres studietid. De vil lærer de studerende empati, igennem kunst. Kunsten er skønlitteraturen.

Vi kan ikke helt være sikre på at de medicinstuderende overhovedet vil opnå en form for empati over for deres patienter, efter de har færdiggjort deres fag. Måske lægerne, psykologerne, sygeplejerske, osv. Bare gemmer deres empati væk så det er lettere, for dem at kontrollere deres følelser og hjælpe deres patienter bedre?