Indledning
Vi alle har interesser, noget som vi hver især går op i. Ligegodt om det er sport, dødsmetal eller mad, så er det kernen til en interessant og underholdende tilstedeværelse.
Samtidigt skaber man også relationer og et socialt netværk til mennesker med samme interesse. I et udklip fra DR3 dokumentaren ”Den Satans Familie” fra 2. juni 2019, følger vi det århusianske dødsmetalband BÆST som er på Europa-tour.
Vi bliver taget med bag kulissen, hvor vi får indblik i det personlige liv og deres tanker og selvopfattelse af dem som dødsmetalband. Men spørgsmål er, er de så hårde og dødsmetal-agtig som de selv har en opfattes af, og hvad gemmer sig bagved?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
For seerne føler man, at man bliver budt med til bords, og kommer helt tæt på bandet BÆST. Vi bliver budt velkommen som passager på bussen, og bliver en del af gruppens festlige stemning.
Der ud over som det sidste centrale filmiske virkemiddel bliver det brugt underlægningsmusik, som er med til at skabe stemning. I udvalgte scener gør instruktøren brug af underlægningsmusik, som oftest er med til at skabe en dramatisk effekt.
Under præsentationen af medlemmerne, bliver der underlagt korte bidder af dramatiske lyde. (01:23) . Musikken er med til at skabe en kontrast mellem de satanister og popstjerner som de opfatter sig selv som, og de helt almindelige mennesker de bliver fremstillet som.
Da de sidder og er draget ud på deres tour falder snakken på de mange kommende festaftner, hvor instruktøren også ønsker at skabe stemning ved brug af underlægningsmusik.
Når man snakker om dokumentargenren skelner man mellem forskellige typer af dokumentarer. ”Den satans familie” har generelt set flest elementer fra undergenren, der hedder den observerende dokumentar.
Denne type af dokumentar kendestegnes ved, at lade virkeligheden tale for sig selv. Den lægger ikke fokus på en synlig fortæller, men i stedet lader instruktøren fungere som ”fluen på væggen”.
Samtidig med det betyder det også at seerne får et mere autentisk syn på den handling som udspiller sig.
Det som også karakteriserer en observerende dokumentar er at instruktøren skal forholde sig neutralt. En andet ting man også skelner mellem i dokumentargenren, er fakta- og fiktionskoder.
Faktakoder er med til at få materialet til at fremstå virkeligt og autentisk, hvor fiktionskoder lægger vægt på det fortællende og dramatiske.
I ”Den satans familie” gør de meget brug af faktakoder, som håndholdt kamera og i de fleste klip reallyd. Vi ser også fiktionskoder i dokumentaren, dette kommer til udtryk i de udvalgte scener med underlægningsmusik.
Men også i de dramatiseret scener, hvor de bliver præsenteret. Denne præsentation peger også i retningen af gruppens selvopfattelse. De har en klar ide om hvad det kræver at være et ægte dødsmetalband.
Skriv et svar