Indledning
Den danske kernefamilie anno 20201 er atter en sammensat størrelse. Forestillingen om et livslangt forhold virker som fortid, og som noget, der hører fortiden til. En tid, hvor man ikke blev så gammel som i dag.

Uddrag
I artiklen “Litteraturen kredser om den forbaskede familie” udgivet på Kristeligt Dagblad funderer Lise Kabell Søgaard over udstillingen af vores alle sammens menneskelige - og helt naturlige - mangler.

Men hvorfor overhovedet læse læse bøger om lige præcis dét, vi alle går og døjer med til hverdag - den forbaskede familie.

Ifølge Anne-Marie Mai, professor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet, er familien symbol på udviklingen i samfundet: “familietemaet dukker stadig op, og det, tror jeg, skyldes, at der er stærke forandringer omkring familien for tiden.

Det, der sker uden om familien, slår også ind i den.” En af de tendenser, der har fået mere fokus de senere år, er ensomheden, hvor professoren mener, at familien i dag vises som et sted, hvor vi er alene.

“Selvom de er i en familie, så er de alene. Det billede, tror jeg, skyldes, at nutidens tilværelse er presset; det er svært at finde tid, rum og overskud til fællesskabet.

Der er ikke rigtig kræfter til at nå hinanden og leve sig ind i hinandens tanker og motiver,” siger hun.