Indledning
Normløse, kriminelle, utilpassede mennesker. Sådan bliver indbyggerne i Gellerupparken ofte beskrevet.
Denne fordom påvirker negativt de indbyggere i Gellerupparken, som intet gør forkert. I 3 dage følger Anders Agger helt almindelige beboere i Gellerupparken.
Skal Gellerupparken vindes tilbage, eller skal den saneres og nybygges? Er Gellerupparken i virkeligheden så slem, som folk udefra ofte ser den?
Disse spørgsmål vil værten Anders Agger forsøge at finde svar på og dokumentere i dokumentaren ”Indefra med Anders Agger: ”Ghetto”
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I Dokumentaren forekommer der flere forskellige kilder. Man møder Aysha Amin, Mustafa, Muhammed, Nikolaj, Anna og Christian.
Aysha Amin er den første, der bliver præsenteret. Hun er en ung kvinde med anden etnisk baggrund, der stadig bor hjemme ved sin mor.
Aysha repræsenterer Gellerupparken på bedste vis, da hun er blevet kåret som årets ildsjæl i Gellerup. Hendes påstand er at bevare de ni dødsdømte betonblokke.
Her er belægget, at hun kæmper og argumenterer for at bevare de ni, dødsdømte betonblokke ved at demonstrere på Rådhuspladsen i Aarhus.
Hjemlen er hermed, at med demonstration kæmpes der for bevarelse af indbyggernes hjem. De ni dødsdømte blokke. Ayshas holdning til Gellerupparken er altså positiv.
Det er hendes hjem. Hjemmet hun kæmper for at bevare. En anden kilde er parret Anna og Christian, der bor i en lejlighed i Gellerupparken med deres fire børn.
Anna og Christian kan beskrives som et mindretal i Gellerupparken, idet de er kristne. De føler sig dog ikke som et mindretal, da det ikke mærkes i deres hverdag. Det kan dog føre til enkelte situationer
hvor andre indbyggere fra andre religioner reagerer anderledes på Anna og Christians handlinger f.eks. i forhold til jul.
Deres børn går bekymringsfrit til og fra skole, hvilket også betyder, at forældrene ser Gellerupparken som et sikkert og trygt sted.
Anna og Christians argumentation og holdning til ghettoen er hermed, at det ikke kun er et kriminelt område, hvor der kun bor mennesker med anden etnisk baggrund.
De repræsenterer Gellerupparken som et sted, hvor der er plads til alle. En af deres venner er Nikolaj Sørensen, som også har bopæl i Gellerupparken.
Argumentationsgrebet erfaring beskriver Nikolaj godt, idet han har erfaring med at bo der. Denne erfaring konstaterer, at det er et sikkert sted at bo, fordi han aldrig har oplevet indbrud, trods han aldrig låser hoveddøren.
Herudover har Nikolaj erfaring med arkitektur, hvilket har en sammenhæng med hans påstand, belæg og hjemmel.
Nikolajs påstand er nemlig, at det er et godt og dejligt sted at bo, fordi der er god akitekstur og lejligheden har 5 værelser med god udsigt, og de betaler kun 7000 kr. om måneden.
Hjemlen er hermed at når man bor i en dejlig lejlighed med god akitekstur, er det et dejligt sted at bo.
Den sidste kilde, der bliver præsenteret, er Muhammed. Han er hovedtaler samt formand for afdelingsbestyrelsen af Gellerupparken. Muhammeds holdning til ghettoen er, at han ikke orker at udtale ordet ”ghetto” mere.
Skriv et svar