Indledning
”Kan man tillade sig at have klimaangst, når man er medskaber af modeindustriens brug-og-smid-væk-kultur?” Klimaangsten er et stort problem i nytidens verden.
Angsten for at børn ender i en verden som er død af forurening. Klimaangsten er opstået i nyere tid, og er et stigende problem.
Man oplever klimaaktivister som den 17-årige Greta Thunberg, der gør alt for at rede verden inden den brænder sammen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der er gjort brug af regn lyd i dokumentaren. Første gang man møder det er (afsnit 1, 01:27-01:47), lyden er sat på lige efter Jesper Skaaning (journalisten) har præsenteret Nikolaj Reffstrup.
Derudover er der som underlægningsmusik flere steder sat sangen ”it’s raining today” ind. F.eks.
(afsnit 1, 11:57-12.04), (afsnit 2, 07:21-08:04), (afsnit 2, 13:50-14:08), (afsnit 2, 18:50-19:55), (afsnit 2, 23:20-23:45), (afsnit 2, 28:35-29:24).
Desuden er der brugt trafiklyde som underlægning imens Nikolaj og Jesper snakker om klimaet, (afsnit 1, 12:59-14.12), (afsnit 1, 16:38-17:23) og (afsnit 1, 28:19-28:25).
Alle disse lyde er bevist sat ind, regnlydene fordi klimaforandringerne gør så vi efterhånden får mere og mere regn, da der kommer højere temperaturer i verdenshavene.
Sangen ” it’s raining today” er ligeledes brugt på samme måde. Trafiklydene er brugt i sammenhæng med at Nikolaj og Jesper står inde i indre København, og snakker om klimaforandringerne.
Eftersom trafik i indre byer skaber mere forurening, er det meget nærlæggende at bruge lydene fra trafikken som baggrund i denne situation.
Dokumentaren gør brug af real- og synkronlyd, som er en faktakode. Reallyden er en præcis gengivelse af lyden, der er til stede i optagelsen.
Desuden er underlægningsmusikken, som bliver brugt til at skabe en stemning en fiktionskode.
I dokumentarens både afsnit 1 og 2 starter man ”in medias res”. Dette vil sige at seeren bliver kastet direkte ind i handlingen, og får først senere en præsentation af handlingen.
Flash forward bliver anvendt (afsnit 2, 18:49-19:51). Flash forward betyder at forstille sig fremtiden. Nikolaj forstiller sig fremtiden for sin datter, og hvordan verden ser ud når hun er voksen.
Flashback bliver også benyttet, det ser man (afsnit 1, 10:54-11:56). Flashback bliver brugt til at se tilbage i fortiden, modsat flash forward hvor man forstiller sig fremtiden.
Flashback er i dette tilfælde brugt, da Jesper fortæller seerne om ham og Nikolajs venskab og fortid.
Skriv et svar