Indledning
De vaccinerede piger er en dokumentar der omhandler HPV-vaccinen. Det er vaccinen alle kvinder får muligheden for at få, hvis de ønsker det.

Vaccinen mindsker chancerne for at få livmoderhalskræft. I denne dokumentar følger vi 3 piger, Amalie, Katrine og Laura.

Vi følger dem i deres hverdag men også rundt til forskellige undersøgelser omkring deres forskellige sygdomme.

Alle pigerne fortæller at dette startede kort tid efter deres HPV-vaccine, og derfor mener de at det er vaccinen, der er skyld i deres sygdom.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De bruger anslaget på at introducere vaccinen og hvad pigerne har oplevet med deres kroppe siden. Altså her er det selve konflikten, de får præsenteret.

De får introduceret pigerne, hvordan de havde det engang og hvordan hele situationen med dem, ser ud nu.

Her får de seerens opmærksomhed ved at komme ind på et emne som faktisk er vigtigt. Det er meningen at den vaccine gør at man med højere sandsynlighed ikke får livmoderhalskræft.

Der er så nogle piger der er stået frem og fortalt deres historie om at lige præcis denne vaccine har gjort dem syge.

Dette vil befolkningen jo være meget opmærksomme på og interesserede i at høre mere om og om det er rigtigt.

De filmiske virkemidler i denne dokumenter, er med til at skabe en lidt presset og trist stemning. Pigernes liv er blevet ødelagt på grund af et eller andet, de mener jo at det er vaccinen, men det er jo klart at folk er i tvivl om det så lige præcis er vaccinen der er skyld i det. Vi har f.eks. baggrundsmusikken som er en stille melodi, der kører gennem filmen.

Den er med til at give seerne en fornemmelse af stemningen. Der er ikke en god stemning blandt pigerne, deres liv er gået i stå og lægerne kan ikke finde ud af hvad der er sket.

Derfor er det en trist stemning der triller over skærmen og når ud til seerne. I starten af filmen er vi inde i et rum. Efter kommer der en flok piger ind og stiller sig med front mod kameraet.

Med det prøver de at vise, at det faktisk er flere piger der er blevet ramt af dette og som også mener at det er vaccinens skyld.