Den danske dagligvarebranche | Analyse

Indholdsfortegnelse
Opgave 1
Karakteriser den danske dagligvarebranche. Inddrag bilag 1, 2, 3 og 4.
Besvarelsen må maksimalt fylde 2.400 anslag med mellemrum.

Opgave 2
Analyser konkurrencesituationen blandt discountkæder.
Besvarelsen må maksimalt fylde 4.800 anslag med mellemrum.

Opgave 3
Analyser 2-3 udvalgte forskelle i værdiskabelsen i nemlig.com og Nettos forretningsmodeller.

Opgave 4
Diskuter følgende tre udsagn. Besvarelsen må maksimalt fylde 2.400 anslag med mellemrum.
a. Netto og nemlig.com har samme målgruppestrategi
b. Rema 1000 befinder sig på et blåt ocean’
c. Det er af afgørende betydning for Netto at have private labels i sortimentet

Opgave 5
Med udgangspunkt i din besvarelse af opgave 1-4 og relevante bilag bedes du identificere en udfordring for Netto. Diskuter løsning(er) på den valgte udfordring.

Uddrag
Den danske dagligvarebranche er en gigantisk branche med mange udbydere, nogle af de udbydere er bl.a. Netto, Kvickly, Irma, fakta, Føtex og ikke mindst Bilka.

I den danske dagligvarebranche finder vi både discountbutikker og de andre dagligvarebutikker, som har en del dyre varer.

i blandt discountbutikkerne, ligger Netto, Fakta, Rema 1000 osv. Hvorimod Føtex, Bilka og ikke mindst Irma, ligger i den højere ende.

Igennem de sidste par år, har der været stigninger indenfor discountbutikker, folk har fået øjnene op, for at selvom priserne er i den lave ende, er det ikke ens betydning med at kvaliteten også er.

Især friskvarer, er blevet hentet mere og mere ind i årenes løb, når vi snakker om discountbutikker, og selvom de fleste discountbutikker ikke har en slagter, vil det stadig dække mange af danskernes behov, hvilket også bliver bekræftet når vi kigger på det 2 regnskaber. Discountbutikker er steget, hvorimod, dyrere butikker er faldet.

Dog forudser man at onlinesupermarkeder, vil overtage ude i fremtiden. Corona krisen, har virkelig sat skub i onlinesalget, og folk mener det inden for kort tid, vil overtage fysiske supermarkeder.

Discountbutikkernes målgruppe førhen var mere unge og folk som ikke havde det helt store kapital på madbudgettet og ved, at gå i discountbutikker, kunne de spare store penge i løbet af et år.

Derimod er de andre butikker som Kvickly og Irmas målgruppe, mere til det kvalitetsbevidste kunder, hvilket ofte også er voksne personer mellem 30-50 år, som også har økonomien til ikke at skulle tænke på prisen, når de går ned og handler.

Samtidig er der også mange ældre og pensionister, som handler hos Kvickly, Irma osv.

Mange af dem gør det også fordi, de er kvalitetsbevidste, men også fordi det er blevet en vane for dem, samt har butikkerne oprettet en hvis kundeloyalitet, grundet at Netto, Lidl og Rema 1000 ikke fandtes da de var yngre.

Denne faktorer er også med til, at det ikke er discountsupermarkederne, som har den største markedsandel.

Dog er det Netto og Rema 1000, som har dens største markedsandel når vi kigger på supermarkederne individuelt.

Derudover er discountsupermarkederne også i vækst og kan ende ud i, at discountsupermarkederne en dag overtager størstedelen af markedsandelen.

Det bliver også nævnt i bilag 1, at discountkæderne står til at vokse sig større, med hele 200 nye butikker frem mod 2029.

---

Markedet i discountkæderne omfatter varer lige fra toiletpapir til et lækkert stykke kalveculotte. discountkæderne i Danmark er præget af stor konkurrence og stor kamp fra få store udbydere, herunder kan der nævnes virksomheder som:

Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 og Lidl. Kunderne som handler hos discountkæderne, er både unge studerende, som gerne vil sparer lidt, men også voksne som bare syntes godt om produkterne de sælger.

Her kan skydeskivemodellen bruges til at finde andre konkurrenter i branchen. Branchens væsentlige konkurrenter er dem, som udbyder det samme produkt, nemlig de 5 kæder som nævnt ovenover.

Dernæst virksomheder som har samme produkter, hvilket er de andre supermarkeder, som Føtex, Bilka, Kvickly, Irma, Super-Brugsen, Daglig brugsen og ikke mindst Nemlig.com, hvilket er de virksomheder, som har de samme produkter til næsten samme målgruppe.

Herefter har vi konkurrenterne som udbyder i samme produktkategori, dette ville være virksomheder og butikker, som pizzeriaer, restauranter, generelt butikker som sælger mad.

Til sidst har vi butikker, som bare sælger noget de kan spise, det kunne være slikbutikker, Is butikker eller bagere.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu