Demokrati og magt | Faglige begreber

Indholdsfortegnelse
Demokrati og magt:
- Demokrati:
- Direkte demokrati:
- Indirekte demokrati/repræsentativt demokrati:
- Folketinget:
- Regeringen:

Grundloven, samt det repræsentative demokrati:
- Kapitler:
- Paragraffer:
- Tredeling:
- Repræsentanter:
- Repræsentativt demokrati:
- Rettigheder:
- Pligter:
- Grundlovsdag:

De politiske ideologier:
- Socialisme
- Socialliberalisme
- Konservatisme
- Nationalisme

Det nære demokrati:
- Kommunen:
- Byrådet:
- Region:
- Administrationen

Identitet, hvem er du:
- Identitet:
- Primær socialisering:
- Sekundær socialisering:
- Kønsroller:
- Social arv:
- Sociale arenaer:

Økonomi for begyndere:
- Det økonomiske kredsløb
- Udbud og efterspørgsel
- Inflation
- Deflation
- BNP
- Progressiv skat

Partipolitik:
- Socialdemokratiet:
- Radikale venstre:
- Konservative Folkeparti:
- Socialistisk folkeparti:
- Liberal alliance:
- Dansk Folkeparti:
- Venstre:
- Enhedslisten:

Uddrag
Demokrati:
Styreform, hvor alle samfundets borgere har mulighed for at påvirke samfundet gennem afstemninger eller valg af repræsentanter. Demokrati kan derfor enten være direkte eller indirekte.

Direkte demokrati:
Folkeafstemninger og håndsoprækninger

Folket kan stemme ja eller nej til en politisk beslutning Folket kommer med deres holdning til et emne direkte og ikke igennem en anden.

Folkeafstemninger er direkte demokrati, da folket høres om deres mening. De kan enten stemme ja eller nej

Indirekte demokrati/repræsentativt demokrati:
Vi vælger repræsentanter AKA. politikere, som tager nogle beslutninger på vores vegne. De fleste beslutninger i Danmark bliver truffet af politikerne på borgernes vegne.

Folketinget:
Folketinget består af regeringen og andre.

Folketinget kan komme med forslag til love, som skal gælde for samfundet. Folketinget har altså den lovgivende magt i samfundet.

Alle medlemmer af folketinget har ret til at komme med forslag til love. Desuden har regeringen mulighed for at få hjælp i ministerierne til at arbejde på lovforslagene. Medlemmerne af folketinget er valgt af borgerne.

Regeringen:
Regeringen er ikke valgt af folket.Folketinget er gået sammen om at danne regering.

Regeringen skal sørge for, at lovene bliver ført ud i livet, det betyder. at lovene kommer til at gælde for borgerne i samfundet Regeringen skal lede landet efter de love, som folketinget har skabt.

---

Liberalisme - Hvert enkelt menneske skal have lov til at ytre og begå handlinger mest muligt, så længe handlingerne ikke skader andre mennesker.

Socialisme - Socialister mener, at alle skal være lige, og at ingen skal eje mere end andre. Et menneske kan nemlig ikke leve et frit liv, hvis det ikke har råd til og mulighed for at gå efter sine drømme.

Socialliberalisme - Socialliberalismen ønsker at forbedre de sociale forhold for de svage i samfundet. Socialliberalismen mener at staten og politikerne har en pligt til at støtte uddannelse, sygepleje og at bekæmpe fattigdom.

Konservatisme - Den konservative ideologi siger, at for at kunne stabilisere et samfund i balance må man bruge de bedste af de traditioner og erkendelser, vi allerede har.

Nationalisme - Nationalisme er en stærk nationalfølelse, der er mest ofte er forbundet med fremmedhad, racisme og aggressiv militarisme.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu