Indholdsfortegnelse
1a. Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og graden af oplevet sikkerhed?
2. Sammenlign de opfattelser af udfordringerne for det danske demokrati, som kommer til udtryk i B1, B2 og B3. I sammenligningen skal du anvende viden om magtopfattelser.
- Politikerne har svært ved at følge med udviklingen:
- Vælgerne har ingen alternativer:
- Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ovenstående Figur Viser en Lineær Graf Med 45 Punkter, Som Skal Repræsentere 45 Forskellige Lande Fra 3 Forskellige Indkomstkategorier, Nemlig:
Lavindkomstlande, Mellemindkomstlande Og Højindkomstlande. X-aksen Viser Landene, Som Er Placeret Ud Fra Bnp Pr. Indbygger I Tusinde Dollars Og Som Udgør Den Uafhængige Variabel.
Y-aksen Er Derimod Den Afhængige Variabel Og Udviser Landene, Som Er Fordelt Ud Fra Andelen Af Befolkningen, Som Føler Sig Sikre Og Trygge, Når De Færdes Alene Om Natten
Formlen for tendenslinjen er y=0,57x+51,98, og ud fra den kan vi aflæse, at tendenslinjen udviser en positiv sammenhæng mellem den uafhængige- og afhængige variabel.
Figuren forudsiger altså, at andelen af befolkningen, som der føler sig sikre stiger med 0,57%, når BNP pr. indbygger stiger med 1000 PPP-dollars.
---
2. Sammenlign de opfattelser af udfordringerne for det danske demokrati, som kommer til udtryk i B1, B2 og B3. I sammenligningen skal du anvende viden om magtopfattelser.
Denne besvarelse er opdelt efter tre udfordringer, som det danske demokrati møder i form af: Lobbyisme, politikernes udfordring med hensyn til at følge med udviklingen og manglen af valgmuligheder for vælgerne.
Er lobbyisme en trussel mod det danske demokrati?:
Dette spørgsmål findes der adskillige svar på. Både B1 og B2 er uenige om, hvorvidt lobbyisme er en trussel mod det danske demokrati og kommer begge med en forklaring.
Bilag B2 er et uddrag af artiklen ”Markedet har mere magt end demokratiet”, som er skrevet af Thomas Klimek og udgivet i Information.
Her skriver han, at lobbyisme berøver magten fra folket, og kontrollen nu ligger hos de ”økonomiske mastodonter”.
De styrer politikken gennem markedet. Det er altså dem, som fører politikken fremfor de folkevalgte politikere, grundet deres store økonomiske magtressourcer.
Så de er med til at styrer både markedet og politikerne. Dette medfører mindre indflydelse til vælgerne, hvilket kan være en kæmpe udfordring for demokratiet.
Modsatrettet har bilag B1 et mere positivt syn mod lobbyisme. B1 er et uddrag fra artiklen ”En lobbyists bekendelser”, som er publiceret i Berlingske og skrevet af Mads Christian Esbensen.
Han argumenterer for, at lobbyismen fungerer som en problemløser på demokratiets udfordringer. Han ser udfordringerne, som at komme fra det øget mediepres og den høje kompleksitet i lovgivningen.
Disse udfordringer kan ifølge ham løses ved hjælp af lobbyister og spindoktorer, eftersom de kan hjælpe politikerne med at træffe bedre beslutninger med den viden de holder på.
Der er altså snak om, at lobbyisterne har magt som ressource og kan derfor på den måde hjælpe politikerne på bedste vis.
Politikerne har svært ved at følge med udviklingen:
I bilag B3 og B1 bliver der nævnt, at politikerne ikke længere kan følge med udviklingen.
Så hvis der skulle opstå problemer eller begivenheder, som påvirker staten, så vil politikerne have svært ved at handle i tide, hvilket er et problem for demokratiet. Til gengæld ser B3 og B1 anderledes på hvorfor lige netop dette er årsagen.
Skriv et svar