• Samfundsfag
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1784

Indholdsfortegnelse
C2. Undersøg, Hvad Der Af Materialet Kan Udledes Om Den Globale øKonomiske Udvikling Og Dens Konsekvenser. Undersøgelsen Skal Understøttes Af Beregninger, Der Tydeliggør Udviklingens Konsekvenser.
C3. Diskutér, I Hvor Høj Grad Det Er øNskeligt Og Muligt at Omstille Verdensøkonomien Til Nulvækst. Diskussionen Skal Tage Udgangspunkt I Bilag C2, Og Du Skal Anvende Viden Om Politisk Styring Af øKonomien.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
På baggrund af det tilgængelige datamateriale vil jeg beskrive den økonomiske udvikling og de dertilhørende konsekvenser. Figur 1 illustrerer udviklingen i verdens BNP mellem 1970 og 2010.

Det er tydeligt, at BNP'en er vokset eksponentielt, og denne stigning ser ud til at fortsætte i fremtiden. I løbet af de 40 år, som figuren dækker, er det globale BNP vokset fra cirka 12.000 mia. USD i 1970 til 60.000 mia. USD i 2010.

Det betyder, at BNP'en er blevet fem gange større i løbet af denne periode.

I Tabel 1 kan vi se den årlige realvækst i forskellige regioner hvert andet år i perioden 2004-2012. Generelt set steg det globale BNP i denne periode.

I perioden fra 2004 til 2006 var vækstraten mellem 4,9% og 5,2%, men den faldt drastisk i forbindelse med den globale finanskrise i 2008, hvor vækstraten blot var 2,8%.

Mod slutningen af perioden ser det ud til, at den globale vækst er vendt tilbage til 4,5%. Det er dog vigtigt at bemærke, at den enorme vækst ikke er blevet jævnt fordelt mellem lande og verdensdele.

Eurolandene oplevede en årlig vækst mellem -0,3% og 3,3% i denne periode, mens både USA og Japan oplevede stagnation i væksten.

Samtidig har Kina og Indien haft vækstrater mellem 7,3% og 10,3%. Afrika syd for Sahara har også oplevet høj vækst i perioden med vækstrater mellem 5,3% og 7,1%.

Figur 2 viser investeringsniveauet i forskellige lande og regioner, herunder Japan, EU, USA, Canada, Kina, Indien og Afrika syd for Sahara.

Den bekræfter det ovenstående mønster, hvor der er stigende investeringer i Kina og Indien, mens investeringsniveauet i de udviklede lande har været faldende siden 1971.

Overordnet set viser både tabel 1 og figur 2, at de klassiske udviklede lande oplever markant lavere vækst sammenlignet med mange udviklingslande.

For øjeblikket er det især i Indien, Kina og Afrika syd for Sahara, at verdensøkonomien vokser mest. Det er også her, de globale investeringer trækker hen.

Nu er spørgsmålet, hvilke konsekvenser denne globale vækst har haft. Figur 3 viser den forventede levealder i vestlige lande, Japan, Kina og Indien.

Denne figur giver os dermed et indblik i, hvordan sundhedstilstanden har ændret sig i verdensbefolkningen fra 1960 til nu. Alle lande har oplevet en markant stigning i den forventede levealder.