Børnelitteraturens grænser

Indledning
Hvad mener der overhovedet med børnelitteraturens grænser? Hvad siger de forskellige artikler? Erartiklerne enige eller uenige med hinanden?

Der bliver i denne tekst nævnt tre rigtig interessante tekster, nemlig Kardemomme by skader børnene, Er børn ligesom aber og Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen, hvor der bliver kigget på forskellige synspunkter og meninger.

Der bliver evt. nævnt forslag til bedre Børnelitteratur. Bliv hængende, da der masser at tage med herfra.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Men til gengæld, har vi Nina Christensen fra Aarhus Universitet, somer lidt imod Kardemomme by skader børnene, da Nina mener, at man ikke skal læse ældre litteratur på nutidsmåde.

Nina har også en holdning til, at Kardemomme by skader børneneer præget af den tid, som den er skabt i, hvilket vil sige, at der for alle litteratur er et vilkår, hvilket er noget som Nina mener Sofia ikke er tilfreds med.

Så alt i alt mener Nina, at man ikke skal tage og sammenligne de gammeldags barndomsopfattelser med nutiden, hvor man heller ikke skal skrive dem, da den indeholder andre syn på børnelitteraturen.

I Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen, bliver der sat mere fokus på forholdet mellem forfatteren og læseren.

Ifølge artiklen skulle der gerne være en tydelig magtrelation mellem forfatteren, læseren og teksten, når det er at læseren er et barn.

I teksten bliver der også kigget lidt på Astrid Lindgren, som siger, at børn altid giver fortabt over for overmagten, når det er at forældrene flytter rundt på dem.

Det der menes er, at børn altid er underlagt de voksnes magt. I artiklen bliver der også sagt, at forholdet mellem forfattere og læseren per definition er forskellig.

Ud fra det mener forfatteren, af forfattere fra børnelitteraturen er tvunget til at skulle forholde sig til læseren.

Til sidst bliver så rundet af med, at der bliver sagt, at pga. voksne altid har udøvet magten over børn, vil børnelitteratur ifølge børnene blive et sted, som hvor de kan praktisere magt, og at børn enten påvirkes i en positiv retning eller en negativ retning.

Vi kan hermed konkludere, at basale ting i børnelitteratur såsom bandeord og opførsel, kan være have grænser for børnelitteraturen.

Vi kan også konkludere, at Torben mener, at børn skal beskyttes mod skadelige indhold. De negative ting, kan både være dårligt sprog og befolkningsgrupper.

Torben havde også skrevet en bog, hvor Peder Palladius er den person i Danmark, som har kigget på forholdet mellem barn og bog først. Peder mener, at børn faktisk er ligesom aber.

Ifølge Weinreich skulle det menes, at udtrykket betyder, at børn gennem læsning af litteratur på en eller anden måde skal opfordres, hjælpes og tvinges til at eftergøre, efterligne og efterabe.

Vi kom også frem til, at jeg-person i Kardemomme by skader børnene måske havde ret (eksemplet med røverne og kvinden), da hvis børn eftergør røveriet af kvinder, som skal lave mad, vil det ikke passe ind i nutidens samfund, da den tradition ikke længere rigtig findes.