Indledning
Henover sommeren har der været en del kampe om, hvilket sprogbrug der skal være dominerende i Danmark.
For mange mennesker kan ord og udtryk ofte opfattes meget forskelligt af forskellige grupper i samfundet. Forskellige ord som ’eskimo’ kan blive opfattet som nedsættende, og som man derfor skal være varsom med at bruge, når andre mennesker omtales.
Man kan være enig eller uenig, men et faktum er det, at mange mennesker kan føle at de bliver krænket over det. ”Argumentet er, at ordet »eskimo« kan opfattes som nedsættende” skriver Kalinka Amaan Agger i artiklen ”»Kæmpe eskimo« er lagt på isen” fra 16. juli 2020. Men hvorfor kan vi komme op og skændes over navnet på en is?
I artiklen lægger Agger vægt på udtalelser fra Regine møller, der er grønlændere og talsperson for Den Grønlandske organisation i Danmark. Regine møller fremfører en central påstand i artiklen.
Hendes hovedpåstand er at man skal ændre navnet, da det ikke er et navn grønlænderne selv har valgt. Desuden er flere unge grønlændere blevet bevidste om deres egen og landets historie, som også påvirkes.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er derfor helt fair, hvis man reagerer, når det er et nedsættende udtryk, der er også ment nedsættende. Men hvis intentionen ikke har været at fornærme nogen, så synes jeg ikke at der er noget galt i at bruge ord som ’eskimo’ eller ’perker’ for den sags skyld, i en anden sammenhæng, som ikke er ment stødende.
Jeg kan også på baggrund af Nikolaj Bøghs holdninger, være enig med ham på visse punkter. Man kan sige, at det ikke er en nødvendighed at ændre navnet på en is, da det indvarsler et mere konfliktfyldt samfund fremfor at et fredfyldt samfund.
Dette vil dermed føre til en identitetspolitik, som ikke vil gøre andet end blot en opdeling af mennesker efter hudfarve, etnisk oprindelse og kønsidentitet.
Derfor synes jeg bestemt ikke at der er nogen grund til at ændre navnet på selve isen ”kæmpe eskimo”, tværtimod er det bare en dårlig undskyldning.
Eksempelvis er der mange, der går og tror, at det er isen som skaber fordommene om Grønland, tværtimod er det Grønlands selvstyre, hvor øl snarer bliver forbundet med en grønlænder frem for en is.
”Kæmpe Eskimo” har aldrig være en direkte årsag til stigmatisering, selvom mange vil synes at det er lettere at hoppe med på krænkelsen end at gøre noget ved det. Stigmatisering kommer ikke af sproget - men derimod af samfundet.
Skriv et svar