Debatterende artikel- ”kæmpe eskimo”

Indledning
Henover sommeren har der været en del kampe om, hvilket sprogbrug der skal være dominerende i Danmark. For mange mennesker kan ord og udtryk ofte opfattes meget forskelligt af forskellige grupper i samfundet. Forskellige ord som ’eskimo’ kan blive opfattet som nedsættende, og som man derfor skal være varsom med at bruge, når andre mennesker omtales.

Man kan være enig eller uenig, men et faktum er det, at mange mennesker kan føle at de bliver krænket over det. ”Argumentet er, at ordet »eskimo« kan opfattes som nedsættende” skriver Kalinka Amaan Agger i artiklen ”»Kæmpe eskimo« er lagt på isen” fra 16. juli 2020. Men hvorfor kan vi komme op og skændes over navnet på en is?

I artiklen lægger Agger vægt på udtalelser fra Regine møller, der er grønlændere og talsperson for Den Grønlandske organisation i Danmark. Regine møller fremfører en central påstand i artiklen.

Hendes hovedpåstand er at man skal ændre navnet, da det ikke er et navn grønlænderne selv har valgt. Desuden er flere unge grønlændere blevet bevidste om deres egen og landets historie, som også påvirkes.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Man bør ikke at gøre et stort nummer ud af det - hvis grønlænderne har noget i mod at blive kaldt for eskimoer, så skal man heller ikke kalde dem det. På den anden side afhænger det af, i hvilket sammenhæng ordet bruges, for der skal være grænser for, hvornår og hvordan vi bruger ord, der refererer til særlige befolkningstyper.

Et eksempel på dette kunne være ”perker”, mange vil blive krænket over at blive kaldt for perker, da det er et skældsord, som virker nedsættende for personer med mellemøstlig baggrund - på samme måde sker det med ’eskimo’.

Det er derfor helt fair, hvis man reagerer, når det er et nedsættende udtryk, der er også ment nedsættende. Men hvis intentionen ikke har været at fornærme nogen, så synes jeg ikke at der er noget galt i at bruge ord som ’eskimo’ eller ’perker’ for den sags skyld, i en anden sammenhæng, som ikke er ment stødende.

Jeg kan også på baggrund af Nikolaj Bøghs holdninger, være enig med ham på visse punkter. Man kan sige, at det ikke er en nødvendighed at ændre navnet på en is, da det indvarsler et mere konfliktfyldt samfund fremfor at et fredfyldt samfund.

Dette vil dermed føre til en identitetspolitik, som ikke vil gøre andet end blot en opdeling af mennesker efter hudfarve, etnisk oprindelse og kønsidentitet.