Danmark og globaliseringen | Opgave | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Opgave 1
- Det kan skyldes, fordi:
- Her har du Eksportandelen af BNP i procent
Opgave 2
- Globaliseringsbølger:
- Den omvendte mekanisme gjorde sig gældende for lande med betalingsbalanceunderskud.
- Den anden Globaliseringsbølge - Bretton Woods systemet 1950-1980
- Den tredje Globaliseringsbølge - Hyperglobaliseringen 1980 til denne dags dato
- Hvis vi dog kigger på den ovenstående tabel, så er det her vi ser globaliseringsafmatningen. Fordi:
- Danmark nu har nået sit toppunkt, og det kan betyde flere ting:
Opgave 4
Opgave 5
Opgave 6
Opgave 7

Uddrag
Vi kan konkludere ud fra min viste graf, at eksporten i Danmark har en stor andel i Danmarks BNP - grundet Eksporten udgør 55,9% af Danmarks BNP 2019.

Det kan skyldes, fordi:
De Danske virksomheder, eksporterer 1.200 mia. kr. om året, og det gælder stort set alle brancher.

Den danske eksport er meget koncentreret til få markeder. Derfor er Danmarks største handelspartnere Tyskland

Sverige, USA, Storbritannien og Norge, som aftager næsten halvdelen af Danmarks samlede eksport.

Dansk Industri (DI) mener derfor, at det er afgørende, at vi i langt højere grad griber de mange markedsmuligheder, der er på de fjerne vækstmarkeder i blandt andet Asien og Afrika.

Men der er også et betydeligt eksportpotentiale i nærmarkederne, særligt i Frankrig, Schweiz, Holland, Italien, Canada og Sydtyskland.

---

Danmarks økonomi havde mange problemer dengang, såsom inflation, arbejdsløshed og betalingsbalanceunderskud og blev derfor voldsomt forværret.

Oliekriserne ramte hårdt i industrilande som fx Danmark, fordi de var meget afhængige af olie, da det skulle dække energiforbruget., men ikke selv havde tilstrækkelig olieproduktion.

Oliekriserne resulterede i omlægninger af de vestlige landes energisektor gennem etableringen af et flerstrenget energiforsyningssystem.

Det betød, at lande blev mindre afhængige af olieimport, og derfor kunne fokusere mere på energiforbruget.

Efterdønningerne fra 1970´ernes oliekrise og de sidste årtiers store forbrug, både fra den offentlige men også private sektor, skabte et rekordhøjt underskud på betalingsbalancen i 1980´erne.

Danmark oplevede også et markant fald i produktiviteten, og skabte en økonomisk krise kaldet ”fattigfirserne”

Højkonjunkturen i 1990'erne var lang, og det efterfølgende tilbageslag var relativt kort. Her satte den økonomiske politik

herunder faldende renter, en øget aktiveringsindsats for ledige og forkortelse af dagpengeperioden, gang i den indenlandske efterspørgsel og en markant fremgang i beskæftigelsen over flere år.

---

På grund af afmatningen havde eksporten det svært i eurolandenes økonomi. Det betød, at Dansk økonomi var lidt underdrejet med kun moderate stigninger i BNP

men ikke så kritisk, at arbejdsløsheden for alvor begyndte at stige. Den danske IT-branche var dog hårdt ramt af den globale nedtur for IT-sektoren, hvilket resulterede i mange fyringer.

Opsvinget efter IT-krisen 2004-2007, blev der sat skattelettelser i kraft, som betød danskernes forbrug steg gevaldigt.

Dette blev kraftigt forstærket af en meget lav rente samt stigende huspriser, som fik danske husejere til at føle sig godt klædt på til at øge forbruget endnu mere.

Man kan fx se at i 2001-2003, steg den næsten ikke, men Danskernes stigende forbrug pressede produktionen i vejret, og BNP-væksten nåede derfor i 2004 og de efterfølgende år en højkonjunktur.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu