Indledning
I 1800-tallet var arbejdsforholdene på det danske arbejdsmarked præget af få regler og beskyttelse.
En typisk arbejdsdag varede 10-12 timer, seks dage om ugen, og lønnen var meget lav. Der var endda risiko for at blive fyret uden varsel. Børn kunne også lovligt anvendes som arbejdskraft, mens det i dag kræver en minimumsalder på 12 år.
På det tidspunkt i slutningen af 1800-tallet var det den enkelte arbejder, der selv forhandlede ansættelsesvilkår med arbejdsgiveren.
I dag er situationen dog anderledes, da der er fastsatte regler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på forhånd.
Fagforeninger indgår aftaler med arbejdsgiverforeninger om løn, arbejdstider, afskedigelsesregler, sygdom, ferie, arbejdsmiljø og arbejdsløshedsunderstøttelse.
Disse fagforeninger opstod som følge af den voksende undertrykkelse af arbejderklassen. Før fagforeningernes opståen stod hver enkelt arbejder alene og havde derfor ingen indflydelse på arbejdsvilkår eller løn.
Da arbejderne udgjorde en stor del af befolkningen, kunne de stille krav til arbejdsgiverne om arbejdsvilkår og løn.
Jeg vil beskrive den industrielle udvikling i Danmark i perioden 1840-1900 og levevilkårene for industriarbejderne indtil fremkomsten af arbejderbevægelsen.
Derefter vil jeg foretage en billedanalyse af værket "Fra Burmeister & Wains Jernstøberi". Derpå vil jeg foretage kildekritik af et læserbrev fra "Socialisten" fra den 28. oktober 1872 og analysere "Septemberforliget".
Indholdsfortegnelse
Forside
Indholdsfortegnelse 2
Indledning
Den Industrielle Revolution Og Arbejderbevægelsens Fødsel
Burmeister & Wains Jernstøberi ..
Analyse Af Septemberforliget
Konklusion
Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kildekritik af et læserbrev fra Socialisten
Jeg ønsker at foretage en analyse og kildekritik af et læserbrev i arbejdsavisen 'Socialisten' fra den 28. oktober 1871.
'Socialisten' var på det tidspunkt Danmarks første og førende arbejderavis. Brevet er skrevet af en arbejder fra Crome og Goldschmidts fabrik og beskriver arbejdsvilkårene.
Arbejderen fortæller, at adskillige arbejderfamilier lever for fire mark om dagen, men de tør ikke klage af frygt for at blive fyret, da der er en stor risiko for at blive afskediget uden nogen særlig grund.
Han giver et eksempel: Når flere arbejdere manglede penge til mad, bad de arbejdsgiveren om ekstra løn for søndagsarbejdet, som normalt var inkluderet i den ugentlige løn på 5 rigsdaler, men i stedet blev de fyret.
Skriv et svar