Borgerrettighedsbevægelsen | SRP

Indledning
I flere hundrede år har sorte været de hvide underdanige. En hverdag, har i mange år, bestået af slag, diskrimination og racisme.

Efter hånden som de sorte blev træt af at leve som ofre for diskrimination, tog flere og flere afroamerikanere kampen op mod de racistiske hvide.

Dette ledte til en lang række stiftelser af bevægelser. Disse bevægelser, blev del af noget større, de blev en del af Borgerrettighedsbevægelsen.

Denne bevægelse tag afstand til denne diskrimination, og som årene gik blev afroamerikanerne mere og mere utilfreds. Ud fra dette kom nationale ikoner som, Martin Luther King Jr. og Malcolm X.

Disse blev frontfiguren i kampen om rettigheder for de sorte. Den dag i dag, er de stadig idoler og de skaber stadig et håb for de der føler sig undertrykket.

Martin Luther King havde en drøm, en drøm om at hvid og sort kunne sidde sammen ved det samme bord. Denne drøm blev mange inspireret af.

Der vil forekomme en undersøgelse af borgerrettighedsbevægelsen, først og fremmest, via en redegørelse af afroamerikaneres forhold i 50erne og 60erne, samt de historiske omstændigheder der danner grundlag for borgerrettighedsbevægelsen.

Dernæst vil der, ved brugen af den humanistiske metode, forekomme en retorisk analyse af talerne, ”I Have a Dream” og ”The Ballot or the Bullet”, af henholdsvis Dr. Martin Luther King Jr. og Malcolm X, samt deres budskab.

Sidst en diskussion hvorvidt afroamerikanernes forhold har ændret sig siden borgerrettighedsperioden.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse af de sortes forhold i 50erne og 60erne med fokus på de historiske omstændigheder som danner grundlaget for borgerrettighedskampen.
Den Amerikanske Borgerkrig (1861-65)
USA i 50’erne
Brown mod skolestyrelsen i Topeka – 1954
Rosa Parks – 1955
Bus-boykotten i Montgomery
USA i 60’erne
Malcolm X
The March on Washington for Jobs and Freedom – 1963
Civil Rights Act – 1964
Engelskfaglig analyse og fortolkning af talerne, ”I Have a Dream” og ”The Ballot or the Bullet” af henholdsvis Martin Luther King Jr. og Malcolm X.
I Have A Dream – Dr. Martin Luther King Jr.
Opsummering af appelformernes brug i talen
The Ballot or the bullet – Malcolm X
Sammenligning af Malcolm X og Dr. Martin Luther King Jrs budskaber og tilgang til borgerrettighedskampen
Diskussion om hvorvidt afroamerikanernes forhold han udviklet sig siden borgerrettighedsperioden, heriblandt inddragelse af Black Lives Matter.
Konklusion
Litteraturhenvisning

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Martin Luther King Jr. startede sin tale ved brug af megen etos. Dette gør han for at få tilskuerne til at føle at King kæmper for det samme som de store personligheder i USA's historie så som, Lincoln og grundlæggerne af USA .

Eftersom tilskuerne tror på disse berømte autoriteter vil de automatisk tro mere på King og dertil også respektere ham.

Martin Luther King Jr. gør brug af logos gennem hele talen, ”I Have a Dream”. Dette gør han for at få befolkningen til at indse at de ikke har fået hvad de blev lovet. USA’s grundlæggere lovede, ”All men are created equal”.

Dertil burde de have fået lige muligheder, lige rettigheder og den samme respekt som de hvide, men de blev svigtet. Dette får afroamerikanerne til at støtte op om det han siger da alle kan relatere til det.

Martin Luther King Jrs brug af appelformen patos, efterlader tilskuerne med en følelse af at værende taknemmelige, målbevidste og følelsen af at det var nu de skulle slå til for at ændre historien.

Gennem talen bliver tilskuerne mere og mere medrivende i denne form for prædiken, i takt med at de hylder ham.

Dykker vi ned i talen, ”I have a Dream”, opdager vi at der er gjort stort brug af anaforer. Den mest brugte anafor, i eftertiden, fra denne tale er helt klart ”I Have a Dream”, dog er det langt fra den eneste anafor.

Dette ser vi her:” One hundred years later…” ,” Now is the time” , “Go back to…” , “I have a Dream” , and “Let freedom ring” .

Den effekt anaforerne har her er, gennem gentagelse bliver tilskuerne mindet om det der blev sagt.

Selvom der ikke er så mange i slutningen kontra starten af talen, gør det at de fortæller Kings historie.

Det er også disse anaforer der har gjort at denne tale er gået ned som en af de mest inflydelsesværdige, eftersom den nok ville være glemt hvis der ikke havde været noget som vi ville huske.

Hvis vi ser på selve bruget af anaforer, ser vi at talen skifter, stemning og rytme efter 14 paragraf. Dette er gældende efter som det er her Mahalia Jackson råbte ”Tell Them about your Dream, Tell Them Martin”.

Efter dette stykke bliver der gjort stort brug af Retoriske virkemidler så som, gentagelser, anaforer, rim, metaforer og allusioner. (History, 2018)