Indledning
Kampen mellem kodemagere og kodebrydere har haft afgørende indflydelse på udfaldet af betydningsfulde historiske krige. Et eksempel herpå er tyskernes banebrydende mekanisering af krypteringen under Anden Verdenskrig ved hjælp af deres Enigma-maskine.
Ordet "Enigma" stammer fra det græske og betyder "gåde", og netop denne tanke lå til grund for Enigma-maskinens funktion - at holde militært relevante meddelelser hemmelige for de allierede under krigen.
Enigma var en kraftfuld maskine, især set i lyset af datidens teknologi, og tyskerne betragtede den som uigennemtrængelig. Dog skulle de snart opleve en ændring i deres opfattelse.
I min opgave har jeg til hensigt at belyse den vedvarende krig mellem kodemagere og kodebrydere gennem historien med særligt fokus på mono- og polyalfabetisk kryptering og dekryptering. Jeg vil også introducere fagterminologi inden for kryptering generelt.
Derefter vil jeg give en forklaring på, hvordan tyskerne anvendte Enigma-maskinen og hvorfor de havde så blind tiltro til dens sikkerhed.
Til sidst vil jeg evaluere betydningen af Storbritanniens evne til at bryde de tyske koder for søkrigen i Atlanterhavet og diskutere, hvilken indvirkning kodebruddet havde på krigens endelige udfald.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Kryptosystemets Udvikling Igennem Historien
- Begreber Og Introduktion
- Monoalfabetisk Kryptosystem
- Monoalfabetisk Dekryptering
- Polyalfabetisk Kryptosystem
- Polyalfabetisk Dekryptering - Teori
- Measure of Roughness
- Index Og Coincidence
- Polyalfabetisk Dekryptering I Praksis – Eksempel På Dekryptering
Enigma-Maskinen – Hvordan Og Hvorfor?
- Opbygning Og Funktionalitet
- Enigmas Kombinatorik
Slaget Ved Atlanten 1939-1945
- Før Usa’s Indtræden I Krigen I 1941
- Efter Usa’s Indtræden
Krigens Udfald – Hvad Nu Hvis?
Konklusion
Litteraturliste
Bilag 1.
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Enigma-maskinen kan betragtes som den videreudviklede og mere avancerede version af monoalfabetiske kryptosystemer som f.eks. Coblenz-chiffer.
Enigma-maskinen bestod af et tastatur, hvor knapperne var forbundet til et plugboard. Plugboardet var igen forbundet til en række af tre rotorer, der til sidst blev forbundet til lampebordet.
Rotorerne var små hjul med et indbygget netværk af ledninger. Hver rotor havde 26 positioner, en for hvert bogstav i det tyske alfabet.
Når en tast blev trykket ned på tastaturet og den elektriske impuls passerer rotorernes ledningsnetværk, bevæger rotorerne sig en position, hvilket ændrer ledningsforbindelserne for hvert tryk.
Når en rotor har roteret en omgang (26 positioner), rykker den næste rotor en position, og denne proces gentages, indtil alle tre rotorer har roteret en omgang, hvorefter det starter forfra.
Plugboardet blev først tilføjet, da det tyske militær indså maskinens afgørende og praktiske anvendelsesmuligheder. Dog var maskinen ikke sikker nok til militær brug, så plugboardets eneste funktion var at øge sikkerheden ved at give flere indstillingsmuligheder.
I plugboardet blev bogstavpar byttet ud ved hjælp af ledningsforbindelser, før impulsen blev sendt videre ind i de tre rotorer. Den betydelige forøgelse af sikkerheden, som denne tilføjelse medførte, vil blive diskuteret senere i afsnittet.
Skriv et svar