Indledning
Selv under 2. Verdenskrig blev der igangsat medicinske studier i udvalgte koncentrationslejre i Tyskland, som også er kendt som kz-lejre.
Disse forskningsaktiviteter blev udført på mennesker af medicinske professionelle. De personer, der blev ofre for disse eksperimenter, befandt sig som fanger i kz-lejrene og blev subjekt for lægernes forsøg.
Disse medicinske undersøgelser er noget, som en stor del af verdensbefolkningen kender til, i særdeleshed i landene der var involveret i krigen eller direkte påvirket af dens rædsler.
Mange deler uden tvivl opfattelsen af, at disse forsøg og eksperimenter var rystende, grusomme og ganske enkelt umenneskelige.
Ikke desto mindre rejser spørgsmålet sig: Er verdensbefolkningen virkelig bekendt med den fulde sandhed omkring disse eksperimenter og de individer, der stod bag dem?
Eller er de blot tilbøjelige til at følge den samme holdning som deres forfædre uden at undersøge dybere?
Vi vil udforske mere detaljeret, hvad der faktisk udspillede sig bag de lukkede døre, hvorvidt ofrene blev udsat for mishandling, og om de medicinske fagfolk virkelig udviste den samme ubarmhjertige adfærd, som historierne antyder.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Begyndelsen Og Lægerne 3
Ofrene 4
De Fysiske Forhold 5
Eksperimenter 5
Tuberkulose Eksperimentet 5
Gendannelse Af Væv 6
Sulfonamid 6
Sterilisation 7
Hormonkirtlen 7
Lægerne Før, Under Og Efter 8
Lægernes Familie 8
Konklusion 9
Kildehenvisning 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Eksperimenter
Et betragteligt antal eksperimenter blev gennemført, hver med deres unikke motivering.
Forskellige individer, variende i køn, størrelse og seksualitet, blev brugt som forsøgspersoner. I det følgende vil vi udforske flere af disse eksperimenter og deres specifikke udvikling.
Tuberkulose eksperimentet
En fremtrædende læge ved navn dr. Josef Mengele indledte en eksperimentel række af forsøg med tuberkulosebakterier i kz-lejren Neuengamme.
Han var overbevist om, at ved at fremprovokere en kunstig form for hudtuberkulose ville kroppen potentielt kunne fremstille antistoffer på egen hånd, og det var muligt, at en tuberkulosevaccine kunne udvikles på baggrund af disse resultater.
Han havde fået tildelt 20 jødiske børn, som han udvalgte i Auschwitz – ti drenge og ti piger. Han foretog røntgenfotografier af børnene, tog blodprøver og vævsprøver, hvorefter børnene blev flyttet til Neuengamme-lejren. På dette tidspunkt var alle børnene sunde og raske.
En snitlængde på omkring tre til fire centimeter blev lavet på børnenes bryst, lige under højre skulder.
En opløsning af tuberkulosebakterier blev presset ind i det åbne sår ved hjælp af en spartel, hvorefter såret blev dækket med et plaster.
Skriv et svar