• SRP
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 6808

Indledning
I årtusinder har ledere støttet sig på effektiv kommunikation som afgørende for at styre deres lande og hære.

Det kan have katastrofale konsekvenser, når meddelelser havner i de forkerte hænder, og det var netop denne bekymring, der førte til opfindelsen af kodesprog.

Siden opfindelsen har der været en vedvarende kamp mellem dem, der laver koder, og dem, der bryder dem, og et fremragende eksempel på denne kamp er den britiske efterretningsafdeling i Bletchley Park og den tyske Enigma-kodemaskine.

Men hvordan lykkedes det briterne at bryde det yderst avancerede Enigma-system, og hvilken indflydelse havde det på ubådskrigen i Atlanterhavet og afslutningen af 2. Verdenskrig?

I denne opgave vil vi drøfte og analysere, hvordan den britiske krypteringsmaskine Enigma blev brudt ved hjælp af en matematisk gennemgang af simple kryptosystemer.

Vi vil undersøge, hvor stor en bedrift det var at bryde Enigma, og betydningen af at have indsigt i fjendens efterretninger under krig. Derefter vil vi fokusere på Slaget om Atlanten (1939-1945) og nøje analysere omstændighederne omkring de allieredes sejr i dette slag.

Til sidst vil vi konkludere, hvor stor betydning brydningen af Enigma faktisk havde for Slaget om Atlanten og afslutningen af 2. Verdenskrig. Vi vil også vurdere, om de kryptosystemer, vi bruger i dag, er sikre, og hvorfor det er tilfældet.

Indholdsfortegnelse
Abstract
Indledning
Introduktion af begreber og grundlæggende koncepter
Monoalfabetiske kryptosystemer
- Permutationskryptosystemet
- Angreb på monoalfabetiske kryptosystemer

Polyalfabetiske kryptosystemer
- Vigenére-systemet Angreb på "Le carré Indéchiffrable" - Teori
- Kasiski Testen
- Angreb på Vigenére-systemet i praksis

Enigma
- Enigma brydes

Slaget om Atlanten 1939-1945
- USA kommer med
- Enigma og Operation BODYGUARD
- Kontrafaktuel diskussion - Hvad nu hvis?

Perspektivering
Konklusion
- Litteraturliste

Bilag
- Bilag 1
- Bilag 2
- Bilag 3 (opgave 1)
- Bilag 4 (opgave 2)
- Bilag 5 (opgave 2)
- Bilag 6 (opgave 2)
- Bilag 7
- Bilag 8
- Bilag 9
- Bilag 10 (opgave 3)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Efter at kryptoanalytikere som Kasiski og Friedman havde bevist, at de tidligere århundreders variationer af mono- og polyalfabetiske kryptosystemer ikke længere var sikre, hvilket blev bekræftet af tyskernes mislykkede offensiv mod Paris i 1918, var der behov for en ny, stærkere kode, der var nem og hurtig at anvende.

Derfor ledte man under 1. verdenskrig efter en metode til at mekanisere krypteringen. Løsningen kom i form af den tyske elektro-mekaniske maskine Enigma, som blev designet af ingeniøren Arthur Scherbius.

Maskinen blev oprindeligt udviklet til kommercielt brug, men da 2. verdenskrig nærmede sig, foretog det tyske militær væsentlige opgraderinger og begyndte at anvende maskinen. Følgende afsnit er baseret på Lars Vestergaards artikel om Enigma.

Enigma-maskinen var baseret på et meget avanceret polyalfabetisk kryptosystem. Maskinen havde et tastatur ligesom vi kender det, hvor knapperne var forbundet til et plugboard.

En elektrisk impuls blev sendt gennem plugboardet og derefter gennem en række af 3 rotorer til en reflektor, som sendte impuls tilbage gennem systemet. Til sidst blev impulsforbindelsen forbundet til lampepanelet. Dette kredsløb er illustreret i bilag 8.