Indledning
"Ca. 5 % af unge udviser tidligt et vedholdende og ekstremt antisocialt mønster samt tegn på antisocial personlighedsforstyrrelse, hvilket menes at stå bag omkring 50-60 % af al ungdomskriminalitet.

En del af disse unge modtager familieterapi, men mange af dem ender med at blive placeret på døgninstitutioner i løbet af deres opvækst.

Som det fremgår af citatet, er begrebet antisocial personlighedsforstyrrelse ikke fremmed for os.

Det kan være svært at identificere personer med antisociale træk, da de ofte fungerer normalt og kan endda være charmerende, indtil der sker noget, der gør dem til psykopater.

Antisocial personlighedsforstyrrelse, også kendt som psykopati, er desværre en psykisk lidelse, som mange lider af. Personer med antisocial personlighedsforstyrrelse har svært ved at føle skyld.

De har problemer med at overholde sociale forpligtelser og viser ligegyldighed eller afstumpethed over for andre mennesker. De bliver hurtigt frustrerede, aggressive eller voldelige.

De har en tendens til at give andre skylden og benægte de negative konsekvenser af deres egne handlinger. Personer med antisocial personlighedsforstyrrelse kan let etablere forbindelse til andre, men har svært ved at opretholde langvarige relationer.

De er meget aktive og målrettede i deres tilgang, hvilket kan virke effektivt og stærkt, og derfor kan mange kvinder blive tiltrukket af personer med stærke psykopatiske træk.

Det mest afgørende og 'farlige' træk ved psykopater er, at de ikke erkender, at de begår onde handlinger, og derfor er de ikke villige til at søge hjælp."

Indholdsfortegnelse
Indledning
Case: Masser Af Piger Er Vilde Med Mig
Ira Levins “A Kiss Before Dying”
- Første Del – Dorothy
- Del 2 - Ellen
- Tredje Del- Marion

Diskussion – Hans Forhold Til Sin Mor
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det er uomtvisteligt, at personer fra lavere sociale lag i forhold til personer fra højere sociale lag oftere bliver diagnosticeret som psykopater.

Det er i dag kendt, at de mennesker, der har fået diagnosen psykopati, ofte kommer fra hjem med ekstremt dårlige forhold præget af kriminalitet, alkoholmisbrug og selvmordsforsøg, hvor barnet i de fleste tilfælde overlades til sig selv [11].

Derfor er det nødvendigt at se nærmere på Thomas' barndom og anvende Freuds teori om de tre faser i barndommen, som ifølge Freud er afgørende for vores personlighedsudvikling.

Thomas kommer fra et hjem med mange problemer, herunder skilsmisse, alkoholmisbrug og selvmord. Han har oplevet og været vidne til død siden barndommen. Hans far forlod hans mor, da han var 3 år gammel, og har ikke været til stede for ham.