Indledning
Antallet af sygemeldte danskere grundet arbejdsrelateret stress er stigende. 35.000 danskere er hverdag sygemeldt med stress grundet et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Stressforeningen konkluderer, at 500.000 danskere føler sig udbrændt på jobbet pga. stress.
Verdenssundhedsorganisationen WHO, har gennem flere undersøgelser påvist, at stress er på vej til at være et ligeså stort helbredsproblem som fedme i den vestlige verden. Stress vil blive en af de største sygdomsfaktorer i 2021.
50,741 tilfældigt udvalgte lønmodtagere deltog i spørgeskemaundersøgelsen; ” Arbejdsmiljø og helbred i DK” lavet af NFA.
Lidt over halvdelen af de udvalgte lønmodtagere svarede, at de har følt sig stresset ”hele tiden” eller ”ofte” inden for de sidste 2 uger.
Således er det vigtigt for samfundet at være opmærksom på, man kommer stress på arbejdet i forkøbet. Stress defineres ikke som en sygdom
men forskellige fysiske og psykiske symptomer, som kan give langvarige konsekvenser for medarbejdes helbred, præsentation og velvære.
Virksomheder og arbejdspladser er konstant under forandring grundet det senmoderne samfund og den hurtigudviklende teknologi.
Kombinationen af arbejdspladsens hastige forandringstempo, og det høje krav til akut omstilling kan være en stor stresskilde på en arbejdsplads.
Indholdsfortegnelse
Resumé 2
1.0 Indledning 3
2.0 Metode 4
3.0 Redegørelse: Begrebet stress og forskellige forklaringer på, at man udvikler stress 5
3.1 Teori om stress 5
3.2 Indre – og ydre forklaringer 6
3.3 Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden, og det senmoderne samfunds individualisering 8
3.4 Krav-kontrol-model 8
3.5 Redegørelse af accelerationssamfundet 9
3.6 Konkurrencestaten: 9
3.7 Delkonklusion 10
4. Analyse: Hvorfor og hvordan arbejdsrelateret stress påvirker det enkelte individ – med udgangspunkt i podcasten ” Samtaler om stress: Den dag lægen blev syg” 11
4.1 Stresssymptomer grundet arbejdsrelateret stress 11
4.2 Stressfaktorer og sårbarhedsmodellen 13
4.3 Pessimistisk og optimistisk forklaringsstil 14
4.4 Konkurrencestatens pres og den danske sociallovgivning 14
4.5 Omfang af arbejdsrelateret stressramte og rehabiliteringsplan 15
4.6 Delkonklusion 15
5. Diskussion af hvordan man kan forbygge arbejdsrelateret stress – og hvilke samfundsmæssige forklaringer der er på det stigende antal personer, der får stress 16
5.1 Lovgivning og stress – og rehabiliteringsplan 16
5.2 Stresspolitik på arbejdspladsen 17
5.3 Stressbehandling for ansatte 18
5.4 Jomo: ” Joy of missing out” 18
6. Konklusion 20
7. Litteraturliste 21
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Det psykosociale arbejdsmiljø dækker over medarbejderens helbred og trivsel på arbejdspladsen. Det moderne arbejdsmiljø er i dag meget anderledes end for hundrede år siden
hvor medarbejderen havde meget lidt indflydelse, grundet den stigende industrialisering. I starten af 1980´erne var fokus rettet mod arbejdsorganisering og arbejdskrav
med henblik på forebyggelsen af arbejde med lav indflydelse, samt ringe arbejdsmuligheder. Man ville lave en hurtig udvikling af samfundets arbejdsmiljø og globalisering.
Dette ændrede på måden, man forstod anvendelse af arbejdskraft og begrebet ” arbejdstid” opstod dermed. Fast arbejdstid var ikke længere gældende, og arbejdet fratog i stigende grad privatlivet.
Denne udvikling skabte en konkurrencepræget kultur, hvor medarbejderen blev individualiseret. Siden fokusere man mere på social kapital, sociale relationer og anderkendelse.
Denne udvikling er sket i forbindelse med tilbagegang i industriarbejdet og særligt fremgang i service – og videnarbejde i de fleste høj-indkomstlande.
Denne sammenhæng uddyber tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe, som beskrivelse af den kulturelle frisættelse. Han forklare, hvordan individet førhen var bestemt af traditioner og skæbne.
Hvordan det senmoderne samfund har udviklet sig til, der ikke længere er noget der er forudbestemt til hvordan bestemmer individet vælger at tilrettelægge sine levevilkår.
---
I slutningen af 1970´erne udviklede Robert A. Karasek en model, der forklarer hvilke faktorer der er i spil, når arbejdsrelateret stress opstår.
Modellen tager udgangspunkt i to faktorer, henholdsvis: krav og kontrol. Karasek definerer krav som de ansvarsområder og opgaver, der stilles overfor medarbejderen for udførelse af jobbet.
Kontrol definerer retten til beslutningsfrihed og indflydelse af opgaverne, som medarbejderen bliver stillet. Modellen er opdelte i høj og lav.
Som det ses på figuren er modellen afgørende for medarbejderens psykiske trivsel. Hvis man undersøger bilag 1, hvor diagonalen bevæger sig fra passiv (lave krav) til aktiv (høje krav), kan der forventes en forøgelse af den psykiske belastning.
Dette vil resultere i en kontinuerlig udvikling og motivation. Diagonalen fra afslappet (lave krav) til belastet (lave krav) vil resultere i øget risiko for udvikling af stress.
Skriv et svar