Blodtype | Forsøg | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
Materialer:
Fremgangsmåde:
Resultater/databehandling:
• En far har genotypen IAi og Rr. En mor har genotypen IAi og rr.
- Hvilken blodtype har hhv. faderen og moderen.
- Med hvilke sandsynligheder vil deres børns blodtyper fordele sig? Hvorfor?
• Forklar ud fra en gennemgang af nedenstående eksempler, hvordan kendskabet til blodtyper kan bruges i forbindelse med faderskabssager:
o Barnet har blodtype A, rhesus negativ. Moderen har blodtype 0, rhesus positiv. Hvilke blodtyper er mulige hos faderen?
o Barnet har blodtype AB, moderen har blodtype B, rhesus pos. Hvilke blodtyper er mulige hos faderen?
o Barnet har blodtype 0, rhesus negativ. Moderen har blodtype 0, rhesus negativ. Hvilke blodtyper er mulige hos faderen?
Fejlkilder:
Konklusion:

Uddrag
På overfladen af celler sidder forskellige protein- og kulhydrat-strukturer som kan variere mellem individer. De virker bl.a. til genkendelse af egne celler samt til at opdage indtrængende fremmedlegemer (bakterier mm.)

og i den forbindelse benævnes de 'antigener' som sidder på overfladen af vores røde blodlegmer. Bestemmelse af en blodtype påvises det ved antigener, der så viser blodtypen.

Antigenerne påvises ved reaktion med deres tilsvarende antistof. Antigener-A påvirkes fx ved en reaktion med antistof-B.

Menneskets blodtyper er klassificeret i to systemer, nemlig AB0- og Rhesus-systemet. AB0-systemet. Her findes 3 alleler I^A, I^B og i, som giver henholdsvis antigen A

antigen B og ingen antigen. i-allelen er recessiv i forhold til I^A og I^B, og er den der ikke koder for noget antigen. Ved at kombinere disse tre alleler fås 6 forskellige genotyper og 4 forskellige fænotyper, altså blodtyper.

Hvis man har fænotypen A ville man kunne have genotyperne I^A I^A eller I^A i. Hvis man havde fænotypen B ville man kunne have genotyperne I^B I^B eller I^B i.

Hvis man havde fænotypen AB ville man have genotypen I^a I^B og hvis man havde fænotypen 0, ville man have genotyperne ii.

Ved blodtranfusioner er det vigtigt, at kende sin blodtype, da der ellers ville kunne opstå komplikationer, som kan resultere i død.

Hvis en person får en forkert blodtype ved en blodtransfusion vil der dannes antistoffer som ikke vil passe til ens antigen, og dermed reagere mod antigenerne på blodlegemerne, og der blodet vil så agglutinerer

altså klumpe sig sammen, og dannes blodpropper. Hvis man f har antistof-A, kan man ikke tåle antigen-A. Det samme ville ske hvis du havde antistof-B

kan du ikke tåle antigen-B. Hvis man havde blodtypen AB, ville man have antigen-A og antigen-B, og ville derfor kun kunne modtage blod fra nogle med den samme blodtype.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu