Indholdsfortegnelse
Opgave 1. Bionedbrydelig emballage
1. Beskriv den kemiske opbygning af phosphoryleret stivelse. Inddrag figur 2.
2. Forklar hvorfor det er nødvendigt at behandle peptidkæderne med SDS for at kunne adskille dem efter størrelse.
3. Analyser resultaterne vist i figur 3. skåret i mindre og mindre stykker.
4. Angiv en mulig RNA – sekvens for aminosyrerækkefølgen vist i figur 4.
5. Diskuter hvilken af de tre nævnte bioteknologiske metoder der vil være mest velegnet til at få produceret stivelse med en høj phosphoryleringsgrad
Opgave 2. Osteproduktion
1. Angiv hvilken enzymtype chymosin tilhører.
2. Giv forslag til en eksperimentel metode, hvor et enzyms aktivitet kan bestemmes.
3. Bestem Vmax og Km for chymosin ved hjælp af figur 2. Vedlagte bilag 1 kan benyttes.
4. Forklar funktionen af enzymet revers transkriptase i cDNA-metoden, vist på figur 3.
5. Redegør for hvilke øvrige gensekvenser der er behov for at indsætte i plasmidet sammen med chymosingenet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1. Beskriv den kemiske opbygning af phosphoryleret stivelse. Inddrag figur 2.
Udsnittet af phosphoryleret stivelses-molekylet består af 6 glukosemolekyler, som er bundet sammen af α-1,4 bindinger.
Derudover er der også bundet en phosphat gruppe på det tredje glukosemolekyle. Den er bundet til det sjette carbonatom, som danner en α-1,6 binding.
2. Forklar hvorfor det er nødvendigt at behandle peptidkæderne med SDS for at kunne adskille dem efter størrelse.
For at bestemme aminosyrerækkefølgen af GWD gøres der brug af SDS fordi det denaturerer proteinerne, som ødelægger proteinet tertiære struktur.
Ved SDS bliver der ofte fjernet svovlbroer ved en tilsætning af β-mercaptoethanol, som øger udfoldningen af strukturen. Det er nødvendigt at behandle peptidkæderne med SDS, da det er et sæbelignende stof som binder sig til peptid, og på den måde bliver de udfoldet.
Dette er vigtigt da hele metoden handler om at blive sorteret efter længde. Derfor kan man ikke bruge en sammenkrøllet proteinstruktur, og derfor benyttes SDS.
3. Analyser resultaterne vist i figur 3. skåret i mindre og mindre stykker.
Figur 3 viser resultaterne fra en SDS-gelelektroforese. Der er 5 brønde langs toppen og der er bp-længder ned langs siden, angivet i kDa.
Den første brønd er en størrelsesmarkør, for at bestemme størrelserne af de andre baner. Bane 2-5 er prøver fra GWD-opløsningen, 0, 5, 15 og 60 minutter efter tilsætningen af protease.
I bane 2 kan man se at proteinet ikke har rykket sig, og dermed ikke spaltet i mindre stykker og har en længde på 156 kDa, hvilket giver god mening, da prøven er taget 0 minutter efter tilsætningen af protease. Ikke blevet påvirket
I bane 3, er der kommet flere bånd som man kan se. Det store protein på 156kDa, men proteasen har formået, at skære noget af proteinet så der er dannet mindre proteiner på 37 kDa og 25kDa bare 5 minutter.
Derved har proteasen haft længere tid at spalte proteineren.
I bane 4 er der gået 15 min efter tilsætningen af proteasen, og her bliver stykkerne endnu mindre, da der ikke længere er et bånd ved 156 kDa.
Bane 5 som er efter 60 minutter, viser det her at proteinet er spaltet til meget mindre længder på mellem 36-38 kDa nogle endnu mindre.
Som konklusion kan vi det ses at eftersom protease spalter proteiner til mindre bp-længder, vil det medfølge at jo længere tid der går efter tilsætningen af protease, jo kortere vil længderne af proteinet blive.
Skriv et svar