Biologi A Terminsprøve 2020

Opgavebeskrivelse
Opgave 1. Vækst af bakterier
1. Giv forslag til, hvorfor det kan være en fordel for bakterier at leve i en biofilm. Inddrag figur 1.
2. Afbild biofilmens OD550 som funktion af tiden.
3. Vurder, om resultaterne bekræfter hypotesen om, at bakterierne i biofilmen vokser eksponentielt i første del af eksperimentet.
4. Forklar ud fra figur 3, hvilken betydning det har for quorum sensing, at de tre gener A, B og AIP deler samme promotor.
5. Giv forslag til, hvordan dannelse eller udvikling af biofilm kan forhindres. Inddrag figur 3.

Opgave 2. Giftige havsnegle
1. Forklar, med udgangspunkt i dine observationer i filmen, hvorfor det er vigtigt, at giften hos stor keglesnegl er hurtigvirkende.
2. Giv forslag til, hvordan et stof kan forhindre overførsel af nervesignaler til muskelceller.
3. Forklar primærstrukturens betydning for ω-MVIIA's tertiære struktur. Inddrag figur 1 og figur 2 i din besvarelse.
4. Forklar, hvorfor det kun er én ud af 16 mulige tertiærstrukturer, der er biologisk aktiv.
5. Diskuter, hvilke mekanismer der kan have medvirket til, at en gruppe nærtstående arter har hver sin blanding af virksomme conotoksiner.

Opgave 3. Algers indflydelse på fisk
1. Forklar, hvorfor irritation og ødelæggelse af fiskens gæller kan medføre fiskedød.
2. Forklar, hvorfor Ct-værdien er et udtryk for mængden af udvalgt DNA, der var til stede i prøven i begyndelsen af real-time PCR.
3. Forklar, hvordan resultater fra sekvensanalyse af forskellige algearter kan anvendes til at udvikle en probe, der kan adskille P. farcimen fra andre algearter
4. Bestem antallet af P. farcimen-celler i vandprøverne på baggrund af data, vist i figur 3.
5. Giv forslag til, hvorfor der er ændring i antallet af celler i perioden 17. marts 2015 til 24. april 2015, se figur 4.

Opgave 4. Puls og træning
1. Forklar den biologiske baggrund for resultaterne. Inddrag figur 2.
4. Vurder, om resultaterne bekræfter hypotesen om, at hvilepulsen er lavere hos trænede personer end hos utrænede personer.

Indledning
Mange bakterier kan blive nedbrudt nemt af antibiotika. Men, hvis bakterierne danner en biofilm, så kan de skjule sig for immunsystemet og for antibiotikabehandling, hvilket er en fordel for bakterierne.

Da biofilm danner sig på den måde, at fritlevende bakterier fasthæftes på et større område, og derefter sammenhænger sig.

Derfor kan det i mange tilfælde være svært/umuligt at få antibiotika til at trænge ind og slå bakterierne ihjel. Da bakterierne har dannet sig permanente forsvarsværker. Da antibiotika ikke kan nedbryde denne form for bakterier der er skjult i biofilm, så sker der en spredning af biofilmen med bakterierne.

Dette kan også ses på figur 1. På den måde kan det være en fordel for bakterierne at leve i biofilm, da de ikke kan være sværere at nedbryde dem.

Uddrag
Det er rækkefølgen af aminosyrerne, der bestemmer proteinets foldning og dermed det aktive steds struktur. Hvis der sker en ændring af disse aminosyrer, kan det aktive sted helt ændre form, hvorved enzymets effekt kan ødelægges eller hæmmes.

Dog gælder det ikke for ω-MVIIA's tertiære struktur. Da den både har et a-helix (8-20), b-vending (15-25) og b-foldeblad (1-16) . Det vil sige, at dette protein fungerer som et enzym, derfor er den tertiære foldning vigtig for enzymets funktion. Det er den, da denne foldning laver en ”lomme”, der fungerer som det aktivt sted for enzymet. Derfor er det en stor betydning

---

Fiskene ånder normalt ved gæller, som også ses på figur 1. Fisken ånder på den måde, at den tager det iltrige vand ind gennem munden og presser det hen over gællebladende, hvor ilten så optage i kapillærerne. Hvis man så irriterer gællerne, ved at tage fiske op af vand. Så vil gællerne klappe sammen og tørre ud, hvorved fisken dør af iltmangel. Da det er via gællerne at iltet i kroppen transporteres rundt.

En gruppe forskere har udviklet en metode, hvor de ved brug af real-time PCR kan bestemme hvor mange P. farcimen-celler, der er i en vandprøve. Ved metoden real-time PCR bruges en DNA-probe, der specifikt binder til et udvalgt DNA-område. Under DNA-replikationen nedbrydes proben. Nedbrydning af proben resulterer i udsendelsen af fluorescens, se animation i vedlagte video.

Den udsendte fluorescens bestemmes løbende og kan bruges som et mål for mængden af dannet DNA. Figur 2 viser resultatet af en real-time PCR.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her