Opgavebeskrivelse
Opgave 1
1a) Beregn på basis af bilag 1 indeks for udviklingen i transport ved forskellige transportformer indenfor Danmark. Indeksberegningen skal tage udgangspunkt i 1990=100.
1b) I bilag 2 kan du se et eksempel på prisdannelsen på indenrigsflyvning (København-Aalborg) og udenrigsflyvning (København-London). Udgangspunktet er samme pris uden afgift (600 kr.) og samme afgiftsforhøjelse (100 kr.).
Aflæs ligevægtspriser før og efter en afgiftsforhøjelse på indenrigs og udenrigsfly. Forklar herefter hvorfor afgifterne virker forskelligt på indenrigs- og udenrigsruter.
1c) Forklar hvilke fordele og ulemper der er ved, at man I Danmark indfører en afgift på flyrejser i forhold til en administrativ regel/lov som begrænser hvor mange gange en dansker højst må flyve om året, fx to gange årligt.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Opgave 2
2.1 Analyser på baggrund af bilag 3 årsagerne til den forventede økonomiske vækst i Danmark i 2020.
a Med udgangspunkt i din analyse i opgave 2.1 samt bilag 4 og 5 skal du vurdere fordele og ulemper ved at lempe finanspolitikken.
b) Diskuter om det i den nuværende økonomiske situation kunne være hensigtsmæssigt, at staten øger grønne investeringer med 10 mia. kr. jf. målet om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Finansieringen sker gennem øgede passagerafgifter på flyrejser på 10 mia. kr.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Opgave 3
Folketinget har med alle partier (undtagen Nye Borgerlige og LA) vedtaget en ny klimalov om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Det er kun målet man har vedtaget. Den endelige udformning med miljøpolitiske instrumenter er (pr 1. marts 2020) endnu ikke på plads.
Du får som miljø-økonomisk rådgiver for regeringen til opgave at skrive et notat på maksimalt 600 ord.
Notatet skal indeholde en præsentation af egnede tiltag og en vurdering af konsekvenser af disse tiltag. Skriv notatet med udgangspunkt i bilagene 6, 7, 8 og 9 samt dine besvarelser af opgave 1 og 2.
Notatet skal indeholde vurderinger af:
a. påvirkning af udvalgte økonomiske mål
b. fordelingsmæssige virkninger
c. betydning for konkurrenceevnen
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1c) Forklar hvilke fordele og ulemper der er ved, at man I Danmark indfører en afgift på flyrejser i forhold til en administrativ regel/lov som begrænser hvor mange gange en dansker højst må flyve om året, fx to gange årligt.
Ulemper:
Hvis staten går ind og indføre en administrativ regel/lov som begrænser hvor mange gange dansker højst må flyve om året eksempelvis 2 gange årligt, vil det betyde at de vil gå ind og påvirke udbuddet som kan resultere i, at prisen på flybilletter kommer til at stige markant, hvis flyselskaberne stadig skal opretholde samme omsætning og profit.
Dette vil øge den sociale ulighed og de muligheder, som danskerne har i livet, især for den gruppe, som lige knap har råd til en flyrejse. På den anden side, kommer afgiften i høj grad til at blive betalt af dem med højere indkomster, da de typisk har råd til at rejse mere med fly.
Derudover kan det betyde at flere flyselskaber er nødsaget til at fyre flere i luftfartsbranchen, da omsætningen hos flyselskaberne med høj sandsynlighed vil lide ekstremt under sådan et indgreb fra statens side.
Dette kan allerede ses i forhold til de restriktioner der er blevet indført i forbindelse med Covid-19. Danskerne blev opfordret og senere hen påbudt at rejse ud af landet, hvilket har resulteret i flere flyselskaber måtte erklære sig konkurs.
Dette kan også indirekte afspejle sig negativt på de offentlige finanser, da de vil modtage mindre skatteindtægter fra disse selskaber og arbejdsløsheden i Danmark vil stige. Det kan også påvirke produktivteten i eksporterhvervslivet negativt.
En stor del af den store danske servicesektor, som fx konsulentbranchen, benytter sig af flyrejser for hurtigt at komme rundt til internationale kunder. Dette vil nu betyde at de ansatte f.eks. skal til at tage tog i stedet for fly.
Dette kan indirekte føre til negativ påvirkning i eksporten og dermed BNP-væksten i Danmark. I sidste ende kan det forværrer den danske konkurrencedygtighed.
Dette indgreb vil med høj sandsynlighed også skabe stor frustration for mange danskere, som benytter sig hyppigt af flyrejser, hvilket kan føre til urolighed, hvis danskerne begynder at føle, at deres frihed er blevet indskrænket.
Dette ses også i forhold til de restriktioner som staten har indført i forbindelse med Covid-19, hvor flere borgere er gået i protest, og mener at deres frihed bliver indskrænket.
Fordele:
Ved at indføre en afgift på flyrejser vil staten på den måde være i stand til at regulere den massive luftforurening som flyrejser bidrager med. I og med, at klima problematikken er øverst på dagsorden i alle lande, vil sådan en indførelse fører til at Danmark vil blive set som et af de lande som andre lande vil søge inspiration hos.
Skriv et svar