Indledning
”Bagklogskabens klare lys. Hvad er det for et lys? Vi ser verden nærme sig sin afslutning igen og igen, og vi frygter det, men så̊ er verden blot forandret, ikke slut.
Det er en lettelse, vi drager et lettelsens suk, når vi opdager det, vi er befriet for én bekymring, men snart kom¬mer den næste.”
Så snart man ved hvad man skulle have gjort, er det for sent, og så snart man har set den vej man skulle være gået, kan det være svært at gøre rede før hvorfor man valgte det modsatte.
Det er desværre en følelse mange kender til og netop dette sætter Pia Juul i tale i sin novelle ”Befrielse” som er trykt i Weekendavisen d. 1. maj 2020.
Novellen foregår i nyere tid, dog er der i novellen en del flashbacks tilbage til da Danmark blev befriet lige efter 2. verdenskrig.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hovedpersonen i denne novelle er vores jeg-fortæller, da det er hende som fortæller historien og derfor også hendes tanker og følelser vi får indblik i, i løbet af novellen.
Som nævnt får vi på intet tidspunkt oplyst omkring jeg-fortællerens køn eller alder, man kan dog gå ud fra at jeg-fortælleren er middel aldrende da farmoren i novellen bliver beskrevet som værende meget gammel.
Jeg-fortællerens familie er også mere ukendt for os, dog bliver der i novellen nævnt at hendes far og onkel begge er døde.
Hendes mor eller hendes mors side af familien får vi ingen information omkring. Der kan diskuteres omkring at jeg-fortællerens farmor er det eneste familie hun har
af den grund at hun besøger hende ofte og bliver bedt om at skrive en historie omkring deres familie, og vi ingen informationer får omkring andre.
Udover dette er jeg-fortællerens farfar også død. Farfaren hed Helge. Helge dør tilbage omkring befrielsen, dog bliver årsagen til dette mere mystisk i løbet af novellen.
Jeg-fortælleren får fortalt at hendes farfar var en sporvognskonduktør, og en som bestemt ikke blandede sig i noget.
Det er derfor for vores jeg-fortæller svært at få det til at passe med at der på google står at han var en stikker som blev myrdet.
Dette får hende til at tvivle på hendes farmor og hendes historier. Farmoren fortæller mange historier om tiden før
men om alle er sande, har jeg-fortælleren svært ved at vurdere, da det som nævnt ikke alt sammen stemmer overens når det kommer til hendes dagbøger
og de historier hun selv fortæller. Dette kommer igen til udtryk da jeg-fortællerens far også har nævnt farfaren: ”Min far sagde altid, at hans far havde været modstandsmand og en helt og var blevet skudt af tyskerne.
Det havde min farmor ikke direkte sagt, men antydet.” Farmoren har svært ved at fortælle det hele til vores jeg-fortæller men meget tyder på at hun gerne vil, også i det hun fortsætter med at antyde til hende.
Der viser sig en personlig udvikling hos jeg-fortælleren. Hun starter i novellen med at være skeptisk overfor hendes farmors historier
og har på dette tidspunkt ikke en forståelse for hvorfor det er at hendes farmor ikke fortæller hele sandheden, hun har på fornemmelsen at der er noget som mangler, for at få det hele til at hænge sammen.
Dette er samme situation omkring den historie hun skal skrive omkring familien. ”Sandheden kom drypvis.
Og jo mere afsløret sandhed, desto mere virkede alting som løgn, også̊ det nye, der blev fortalt; alting blev filtret sammen, den ene historie udlignede den anden.
Skal jeg skrive en roman og digte videre for at få det til at se mere plausibelt ud?” Jeg-fortælleren har ikke lyst til at skulle skrive en historie, som hun stort set ikke ved om er sand eller falsk.
Skriv et svar