Indledning
Novellen ”befrielse” er skrevet af Pia Juul og blev trykt d. 1 maj 2020 i Weekendavisen.
Novellen handler om en dame der sidder med hendes farmor på plejehjem, hun lever ”en slags liv”L3. Hun fortæller og har gennem en længere periode fortalt om familiens historie fra 2.
verdenskrig hvor det antydes at farfaren blev dræbt af tyskere, men senere får man en anelse af en anden hændelse.
Motivet i novellen er meget præget af syndebukken og lettelse. Farmoren fortæller igen og igen om hvor meget hun angrer hendes synder.
Der er klart et hint af indirekte konflikt i novellen, dette er mellem farmoren og farfaren. ”...måske smurte jeg lidt tykt på somme tider for at få sympati”L100-101 Her snakker farmoren om hendes mand, farfaren Helge.
Hun angav at han kunne være jaloux, men egentlig var en god mand og god beskytter. Dette blev fortalt til hendes bror Ejnar, som fik pyntet en helt anden historie af Helge.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fortælleren er meget i tvivl om hvad der kan stoles på og hvad der ikke kan grundet farmorens fortvivlende gengivelse og omskrivning af historien.
Helge beskrives også som en god mand som altid tog sig af farmoren og børnene. Han kunne dog være jaloux og ilter til tider.
Der var en enkelt episode ved en søndagsfrokost hvor Helge langede ud efter farmoren med et slag og flækkede hendes øjenbryn, det var angiveligt den eneste gang.
Både farfaren og farmoren beskrives egentlig meget detaljeret og kan dermed betragtes som runde personer og dybe individualiteter.
Udviklingsmæssigt hører vi hvordan farmoren går fra at være en ung mor der altid var syngende og glad, opmuntrerede sine børn og passede hjemmet.
Til den gamle frue på plejehjemmet, der var så gammel ”at det kunne være lige meget”. Hun kunne ikke længere foretage fulde samtaler.
Hun går dermed fra stærk til svag, og ung til voksen under en dynamisk karakteristisk udvikling. Dog hører vi ikke om Helges udvikling, blot episoden omkring døden, som angiver ham som en statisk karakter.
Selvom man ikke hører meget om fortælleren, udover at hun er en dame der gengiver situationen med hendes farmor, så hører man stadig om en relativ dynamisk udvikling i hendes personlighed. ”.
Tænkte jeg som så mange andre børn, at verden var falsk og uvirkelig. Mine forældre var ikke mine forældre...”L46-47 her får man indblik i hendes barndom og de tanker hun har haft herunder.
Dog ændre disse tanker sig til helligbrøde, og en undren fremstår ”hvorfor nød jeg ikke hvert sekund i stedet for at spilde tiden på skepsis”L49.
Derudover får vi også indblik i hvad hun har gået igennem, både hendes far og hans tvillingebror er døde.
Ud fra det karakteristiske man kan læse sig frem til her, kan hun ikke vurderes som en flad person, men hælder tættere på at være rund.
Skriv et svar