Indledning
”Vinden gik gennem haven i en blid og voldsom bevægelse. Det var sommerblæst og vi frøs ikke. Jeg havde glædet mig i lang tid.” sådan lyder de indledende ord i novellen ”Sidste skoledag” af Pia Juul fra novellesamlingen ”af sted, til stede tiderne skifter” 2012.

En fortælling om tilstedeværelse og følelse af at være med uden at være med, gennem handlingen oplever vi lige præcis denne følelse og mange andre.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I Novellen bliver jeg- fortælleren præsenteret som et dengang 15-årigt pigebarn (L.184 S. 3) Hun bor på en gammel skole i en anden landsby (l. 20) familien er tilflyttere ligesom Christians og en anden familie fra København.

Jeg- fortælleren er specielt glad for at læse og bliver beskrevet som en der holder til på sidelinjen og observerer, hovedpersonen beskriver det også selv på linje 73 hvor hun skildrer, hvordan hun observerer tilværelsen gennem de her gardiner.

Gardinerne bliver til et symbol på jeg-fortællerens tilstedeværelse og beskriver hvordan hun gemmer sig bag dem. Allerede på (l. 60 S. 2) ser vi hvordan jeg-fortælleren trækker sig tilbage. Imens de andre bader i Christians Swimmingpool, vælger hun at sætte sig på en stol med en ”Hof”.

Gennem novellen ses der flere eksempler på hvordan jeg-fortælleren lever sit liv igennem litteraturen og hvordan hun prøver at overføre det hun læser til sin hverdag.

På (S. 2 L.89) forklarer hun hvordan hun prøvede at overføre noget fra littereturens verden til klassemiljøet ”det fascinerende dér var især alle de lærere som blev elsket og beundret.

Jeg forsøgte at få min klasse med på at elske og beundre bare én af vores lærere” her savner hun at have en klasse der elsker og beundre en lære, og derfor prøver hun ihærdigt at få klassen med på ideen, dette kan være med til at forklare hovedpersonens adfærd gennem novellen.