Indholdsfortegnelse
Analyse og fortolkning af ’Befrielse’ af Pia Juul
- Resume af novellen ’’Befrielse’’ (2020)

Analyse
- Komposition
- Fortællekneb

Tre-akter-modellen / plot-point-modellen
1. Første akt - indledning
2. Anden akt - Udvikling
3. Tredje akt - afslutning

Tekstens sprog og fortællertype
- Sprog og sproglige virkemidler
- Fortæller

Vigtige personer i novellen
- Hovedpersonen
- Farmoren

Tematisk analyse

Fortolkning

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
’Befrielse’ er en novelle skrevet af Pia Juul og trykt i Weekendavisen d. 1. maj 2020. Novellens litterære tid er altså nutiden.

Vi ser tydeligt at det er en novelle, da den har mange tydelige novelletræk. Dette er eksempelvis det én strengede handlingsforløb, én konflikt, meget få personer, et tydeligt PONR og en tydelig fortæller.

Novellens undergenre er den realistiske novelle, hvilket også er meget typisk for klassiske noveller. I analysen er der lagt vægt på tekstens komposition, sprog og sproglige virkemidler.

Resume af novellen ’’Befrielse’’ (2020)
Novellen handler om jeg’ets familie og specifikt hendes farmors liv op til og efter befrielsen. Jeg’ets farfar blev skudt under besættelsen som en stikker, og farmoren mener, at han blev myrdet ved en fejl.

Farmoren har mange gange fortalt om befrielsen og deres families historie. Farmoren mente at historien skulle nedfældes og at jeg’et burde gøre det, trods jeg’et selv mener, at historien er for skamfuld og specifik.

Farmoren plejede at elske at synge og optrådte selv som sangerinde før hendes to sønner blev født. De sidste tre år af Besættelsen passede farmoren sine børn, og forsøgte at nå det høje C. Farmoren nævner, at hun ’sørger over sine synder’.

Gennem novellen forsøger jeg’et at finde ud af, hvad hendes synder er. Gennem novellen læser jeg’et i farmorens dagbog, hvor der den ene dag står en side om lykke og frihed, og den næste står bekymringer, sorg og raseriudbrud omhandlende farfaren Helge og farmorens bror, Ejnar.

Farmoren beklagede til Ejnar at hun aldrig kom ud, farfaren Helge var jaloux og kunne være ilter. En søndagsfrokost kort før befrielsen endte Helge med at blive sur på farmoren og slog derfor ud efter hende.

Efterfølgende bliver farfaren dræbt, og jeg’et erfarer, at farmoren mener at Ejnar har gjort det for at beskytte og hjælpe hans søster.

Jeg’et der skal fortælle familiens historie videre, fortæller sin farmor, at hun nok skal digte til og forholde sig meget frit til forhistorien, for at få historien til at stemme. Farmoren beder hende om blot at fortælle sandheden.

---

Jeg’et skal i ’Befrielse’ skrive familiens historie ned. Dette skal hun gøre efter farmorens ønske, og hun er derfor sammen med farmoren og lytter til hvert et ord - om der er sammenhæng eller ej.

’’ Nogen må overtage historien og fortælle den videre, nedfælde den. Min farmor har givet mig den opgave mange gange, hun har selv sagt det – at jeg skulle skrive den ned.’’ S. 1 LL 7-9.

I slutningen af første akt, sker der et vendepunkt. Jeg’et fortæller læseren, at hendes farfar er blevet likvideret som en stikker under besættelsen.

Dog fortæller hun også, at det har været en fejl, og at farmoren mener, at han blot har været en helt almindelig sporvognskonduktør.

’’Min farfar hed Helge. Han var sporvognskonduktør, men du kan google ham frem som en stikker, der blev likvideret.

Men også som én, der blev likvideret ved en fejl. Fejl? Han blev ikke likvideret, han blev slet og ret myrdet, hvilket måske kan komme ud på ét for nogle.

Men han var ikke stikker, han kontrollerede billetter i en sporvogn og blandede sig aldrig i noget. Siger min farmor.’’ S. 1 LL 41-45

Jeg’et tvinges i en ny retning med historien og fører derfor os som læsere videre i ny tankestrømme. Derudover har jeg’et også en ny ’mission’, nemlig at finde ud af, hvad der så skete med farfaren Helge.