Indledning
Novellen ”Befrielse” er skrevet af forfatteren Pia Juul. Novellen er blevet trykt i Weekendavisen den 1. maj 2020.
Novellen ”Befrielse” handler om et barnebarn, der prøver at finde ud af, hvad der skete, siden jeg ‘ets farmor er blevet som hun er.
Fortælleren skildrer familiens historie om, hvordan den lykkeligste dag også kan blive den værste. Historien skildrer emner som sorg, skyldfølelser og ændringer.
Novellen starter i in medias res. Dette kan man se, da forfatteren blot starter med ”Min far og hans tvillingebror var kun tre år, da befrielsen kom” .
Her starter man altså midt inde i noget, som man ikke ved noget om. Vi ved ikke hvilken mand vi snakker om andet end en persons far. Derefter er novellen delt op i tre dele
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen strækker sig cirka over en eftermiddag. Fortælleren sidder nemlig og er ved at finde ud af, hvordan historien om farmoren skal skrives i både starten og slutningen. Derved er det ikke så lang tid historien er i gang.
Det er den samme tid og sted i indledning og afslutning mens handlingsforløbet er sket i fortiden og over mange år. Årene, vi cirka hører om i fortiden, er perioden lige inden befrielsen og selve befrielsen.
Novellen foregår i nutiden, men på samme tid skrives der om datiden. Vi kan regne ud, at det er et barnebarn, der skriver om personens bedsteforældres historie.
Det tidspunkt som fortælleren skriver om, er hvad der skete for farmoren, da Danmark blev befriet efter andens verdenskrig. Dette passer meget godt med, at barnebarnet som skriver historien nu, lever i nutiden.
Derudover kan man også se at novellen er trykt i Weekendavisen den første maj 2020, hvilket er tre dage inden befrielsesdatoen for Danmark, og dermed er novellen trykt på et tidspunkt, som er meget relevant for novellen, hvad handler om.
Der er to miljøer i novellen. Det ene er i fortiden, dengang hvor Danmark blev befriet. Det andet er miljøet i nutiden, hvor barnebarnet altså fortælleren prøver at skrive historien om sin farmor.
Begge miljøer finder sted i Danmark. Dette kan man se, da den 4. maj nævnes, hvilket er den dag Danmark blev befriet fra Tyskland under anden verdenskrig.
Desuden sad farmoren på Kapelvej, som virker som et meget dansk vejnavn. Derudover hedder farfaren Helge og farmorens bror Ejnar som altså også er gamle danske herre navne.
Miljøet i selve familien tilbage i tiden er lidt specielt. ”Overalt er der raseriudbrud om Ejnar og sorg over Helge var død” Dette vidner altså om, at der var specielle forhold i familien.
Vrede og sorg fylder meget i familien, og vrede og sorg hænger selvfølgelig sammen på nogen måder
men er også langt fra hinanden på nogen andre måder. Her er det så også relevant at nævne, at det er tydeligt at relationen mellem farmoren og hendes bror er meget svær.
Skriv et svar