Indledning
Naturen er det afgørende livsgrundlag for mennesker. Den repræsenterer for mange noget ægte. Det er oftest naturen, som bruges til at beskrive det smukke ved et land.
Det er naturen, som ofte er et symbol på det gode og harmoniske liv. Og det er også naturen, som tit bliver fremstillet på forskellige måder i litteratur.
Disse forskellige fremstillinger af naturen bliver sat i fokus i digtene ”I skovens dybe, stille ro” af Johannes Fritz Emanuel Andersen, ”Hvis din far gir dig lov” af Kim Larsen og Mogens Mogensen, og ”Helt i skoven” af Pia Juul.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Her er der tale om et lydrim, fordi ordene ”nej” og ”dig” staves ikke på sammen måde. Dog kan man høre en assonans, når disse ord læses højt.
I samme passage findes desuden også et parrim med hensyn til ordene ”dig” og ”mig ”. Digtet her omhandler også naturen, som dog fremstilles på en mere uhøjtidelig måde end ”I skovens Dybe, Stille Ro”.
Jeget i dette digt beder sin elskerinde om at gå i skoven med ham, og håber på, at hendes forældre giver hende lov.
Allerede fra dette kan det bemærkes, hvordan skoven forbindes med friheden: ”Så kysser vi lidt blandt andet”. Begrebet frihed kommer i dette citat til udtryk i fortællerens ønske om at ville kysse sin elskerinde i skoven.
Ordene ’blandt andet’ tyder på, at der højst sandsynligt er mere, som han vil gøre med hende, og måske har han endda etn seksuel begær.
I modsætning til det forrige digt er der ingen detaljerede beskrivelser af landskabet, bl.a. fordi fortælleren endnu ikke er i skoven, men gerne vil derhen. Dog nævnes det i tredje strofe, at han gerne vil ud af byen og køre langs vandet med sin kæreste.
Dette er også med til at understøtte den forestilling om, at skoven giver anledning til at slippe fri fra alt og bare nyde livet. Faktisk er dette digt fra 1970’erne, og under denne periode handlede det først og fremmest om frihed.
Frihed fra familiens snærende bånd, frihed til sex og frihed fra samfundets normer. Disse er alle værdier, som kommer til udtryk i digtet gennem dets fremstilling af skoven.
Naturen repræsenter her et frit rum, hvor jeget har mulighed til at nyde sin tid med sin elskerinde, fjern for alle .
Det tredje digt, som vil indgå i analysen, er Pia Juuls ”Helt i skoven” fra 2005. Digtet består af tre strofer af hver henholdsvis 12, 13 og igen 13 verslinjer.
Digtet indeholder ikke nogen rim, hvilket gør rytmen mere fri og uden et bestemt tempo. Denne tekst er mere moderne i forhold til de andre to digte, som vi analyserede tidligere.
Dette ses bl.a. i den måde, forfatteren udtrykker sin holdning på:
”Skoven ligner en katedral!
Næh, er det sandt? Har
andre sagt det før,
jamen, hvad skal jeg så sige?”
Skriv et svar