Indledning
Hvordan kan det være, at ungdommen forbindes med noget godt og livligt? Hvordan kan det være, at de unge år siges at være de bedste? Velstand og ny forskning kan måske være svaret.
Af Armash Mehndi Khan
Vi hører gang på gang, at vi lever i et velfærdssamfund, hvor alt bare er godt. Det er noget politikerne er gode til at debattere i det offentlige. ”Vi vil gerne betale for, at vores nabo kan få hjælp på hospitalet, hvis vedkommende nu får brug
for det”, har Villy Søvndal erklæret flere gange. Han har på politiken.dk skrevet en blog, hvori han bl.a. skriver: ”Vi har en Danmark en unik velfærdsmodel, som gennem historien har bevist, at det er den rigtige model til at stå igennem en krise.
Den har sikret at alle – uanset social baggrund – får muligheden for at tage en uddannelse og dermed bidraget til vækst og velstand”. Vi lever altså i et velfærdssamfund, hvor alle har mulighederne til at få et ordentligt liv – alle. Det betyder, at der er en sikkerhed
hos de danske unge. De nok skal få et relativt ’ordentligt’ liv. Den mulighed er der i industrilandet Danmark, men ikke i mindre udviklede lande. De danske unge kan tillade sig at fyre den af.
Danmark er nemlig kommet over den periode, hvor det kun handlede om at tænke på det fysiske behov – at få mad på bordet. Nu handler det mere om det sociale og, ikke mindst, mennesket selv. Selvrealiseringsbehovet lægges der meget vægt på (se illustration omhandlende Maslows behovspyramide længere nede).
Indholdsfortegnelse
Hvordan føles ungdommen?
Kilder
Refleksioner
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvordan føles ungdomsårene? Er det virkeligt sådan, at den unge alder altid er den bedste? Det har ny forskning sat fokus på. Professor ved Psykologisk Institut på Aarhus universitet, Dorthe Berntsen, fortæller i en forelæsning på dr.dk, om selvbiografisk hukommelse.
Her fortæller hun om en undersøgelse, hvor 50 årige mennesker skulle komme med erindringer over livet. Her viste det sig, at de kunne huske mest fra da de var omkring de 20 år (selvfølgelig næst efter den umiddelbare fortid). De helt små år kunne de næsten ingenting huske fra, men erindringerne steg og steg til omkring 20 års-‐alderen, hvorefter erindringerne blev færre og
færre indtil få år før deres nuværende alder. Der var flere og flere erindringer fra de senere år, men det er mest forunderligt, at se, at de huskede meget fra en alder, der lå 30 år tilbage.
Denne periode, som man har mange erindringer fra, er blevet kaldt ungdom-‐ bumpet. Dorthe Berntsen fortæller, at grunden til, at de 50 årige kunne huske mest fra omkring 20 års-‐alderen er, at det er i ungdomsbumpet mennesket udvikler en voksenidentitet.
Det er i denne periode, man går fra at være jævnaldrende til at blive voksen, blive myndig, få stemmeret, flytte hjemmefra, etablere familie, få et job osv.
Det er simpelthen en periode, hvori der sker en masse vigtige og afgørende ting, som ændrer livet og som har stor betydning for fremtiden. Derfor husker man mest fra årene i perioden 15-‐25.
Dorthe Berntsen fortæller samtidig, at positive erindringer huskes dobbelt så godt som negative erindringer. Dorthe Berntsen siger således: ”Når man undersøger erindringer på tværs af mange forskellige af de her metoder, så er der nogle træk der går igen.
De træk er, at for det første er positive erindringer, altså følelsesmæssige positive erindringer dominerende – spiller en dominerende rolle.
Skriv et svar