Indledning
”Du skal elske din næste som du elsker dig selv”. Sådan lyder det andet af de ti bud, som Jesus fremsætter i det nye testamente. Dette budskab om næstekærlighed går igen i alle syv verdensreligioner.
På trods af dette, er der blevet udkæmpet ”hellige krige” og foretaget korstog, hvor ufatteligt mange mennesker har mistet livet, lige siden religionernes opståen. Primært på grund af trosrelaterede uenigheder og manglende forståelse for hinanden.
I kronikken ”Ateisterne har et fattigt verdensbillede”, trykt i Kristeligt Dagblad d. 20. marts 2019, påstår teologen Lars Sandbeck, at ateister, sammenlignet med troende, særligt medlemmer af folkekirken, har et indskrænket virkelighedssyn.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Heldigvis kan vi have det sjovt, mens vi forfølger vores behov for mad, husly og formering” [s.1 l.1-4].
Denne kommentar bekræfter nemlig netop Sandbergs påstand om, at ateister mangler noget af det som gør dem til helstøbte mennesker og dermed har et livssyn fyldt med mangler - mangler som de kan kompenseres for, ved at tilslutte sig en religion.
Dermed appellerede han til læserens patos. Denne fortolkning udledes primært af kommentarforfatterens brug af ordet ”maskine”, som konnotativt opfattes som et antonym til det menneskelige og alt det som er i live.
Denne ”hardcore naturalisme” bruges, ifølge Sandberg, af ateisterne som endnu et våben mod de ”stakkels” troende.
Som belæg for denne påstand påpeger han en række adjektiver, som i debatforummet bliver brugt til at beskrive religion. Som f.eks. ”Virus” [s.1 l.116], ”Parasit” [s.1 l.116] og ”evolutionær fejludvikling” [s.1 l.118].
Disse adjektiver har alle negative konnotationer, foruden denotationer. Derved vises ateisternes mangel på en menneskelig værdi som medfølelse også.
På samme tid forstærkes afbildningen af ateister som religionsfjendtlige og afbildningen af troende som en slags ”underdogs”.
Dermed anvendes adjektiverne som rygdækning for både hoved- og under påstandenes hjemmel. På grund af disse manglende menneskelige værdier går ateisterne, ifølge Sandberg, glip af en vigtig del af livet og deres virkelighed bliver dermed indskrænket.
Med udgangspunkt i dette tager kronikken en prædikende karakter; ” Vi har en vigtig opgave i folkekirken.
Vi skal hjælpe folk med at finde sprækker i naturens lukkede kredsløb, så de bliver modtagelige for det større og det mere, tilværelsen rummer, når den ses i lyset af det mysterium, vi kalder Gud” [s.1 l.195-200].
Sandberg, som repræsenterer folkekirken, ser altså ateisterne som en slags hedninge han har til opgave at ”redde” ved at udvide deres ”begrænsede livssyn”.
Dermed giver hans fortsatte fremstilling af ateisterne som syndere, som ikke forstår at de har brug for at blive frelst, mening.
Kronikken fungerer på den måde tilsyneladende som en slags propaganda for folkekirken, målrettet ateister. Hvis Sandbergs formål med kronikken reelt havde været at få flere til at melde sig ind i folkekirken, er hans valg af medie forfejlet.
Kristeligt Dagblad er nemlig en nicheavis og har en målgruppe, som i dette tilfælde primært består af mennesker, som allerede er medlemmer af folkekirken og han når derfor ikke ud til ateisterne.
Ved at trykke kronikken i dette medie formår han derfor blot at bekræfte avisens læsere i deres allerede-eksisterende tro. Dermed skabes et ekkokammer, ligesom debatforummet og dermed bliver Sandbergs argumentations usammenhængende og dobbeltmoralsk.
For hvorfor må ateisterne på forummet ikke bekræfte hinanden, når de troende må i Kristeligt Dagblad, foruden i kirken?
Denne dobbeltmoral skader hans troværdighed og retorik. Dermed kommer kronikkens til at fremstå som et slags, næsten uprovokeret, angreb på ateismen og naturalismen, som fremstilles enormt ekstremistisk og derfor ikke, i de fleste tilfælde, er virkelighedstro og autentisk.
Med dette angreb opstår der yderligere huller i hans argumentation, som endnu engang styres af dobbeltmoral.
I kronikken portrætterer han jo nemlig ateister som en slags fjender af folkekirken, som nådesløst latterliggør religion, samtidig med, at han selv latterliggør ateisterne.
Både på grund af deres alder, men også på grund af deres ”umenneskelighed”.
Skriv et svar