Arbejdsmarkedspolitik | IØ

Indholdsfortegnelse
Opgave 1: Forklar hvad der menes med arbejdsmarkedspolitik.
Opgave 2: Hvilke instrumenter har vi at føre arbejdsmarkedspolitik med?
Opgave 3: Hvilke problemer kan vi møde på arbejdsmarkedet?
Opgave 4: Hvilke konsekvenser kan disse problemer få for økonomien?
Opgave 5: Hvordan kan arbejdsmarkedspolitikken afhjælpe disse problemer?
Opgave 6: Med udgangspunkt i artiklen, forklar hvordan coronavirus ventes at påvirke
svensk økonomi det svenske arbejdsmarked.
Opgave 7: Diskuter hvad formålet kan være med at indføre korttidsarbejde

Uddrag
Arbejdsmarkedspolitik er en strukturpolitik. Den benyttes, fordi det ikke altid er muligt for konjunkturpolitikkerne (finanspolitik, pengepolitik m.v.) at få sat gang i økonomien. Dette sker især, hvis arbejdsmarkedet ikke har optimal funktionalitet, fordi at meget tyder på, at økonomisk udvikling netop er afhængig af arbejdsmarkedets funktionalitet.

De arbejdsmarkedspolitiske indgreb bliver mest opført i Beskæftigelsesministeriet, men ofte vil arbejdsmarkedsparter, som fagforbund, også deltage.

Overordnet er der med strukturpolitik tale om økonomiske indgreb, der på længere sigt skal ændre på samfundsøkonomien i forhold til de grundlæggende strukturer. Hensigten med det er at forbedre de grundlæggende produktionsvilkår på sigt.

I forhold til arbejdsmarkedspolitik, er det primære formål at påvirke efterspørgsel og (især) udbud af arbejdskraft på de enkelte delmarkeder og på arbejdsmarkedet generelt.

Et arbejdsmarked i balance spiller nemlig en stor rolle i forhold til produktion, med henblik på, om der er nok arbejdere fordelt på alle områderne (delmarkederne) til at holde en god og optimal produktion i samfundet i gang.

Arbejdsmarkedspolitik handler altså grundlæggende om at sikre en god overensstemmelse mellem netop udbud og efterspørgsel. Dette er med henblik på at undgå to forskellige ting.

Den ene ting er strukturarbejdsløshed, hvor der enten forekommer geografiske forskydninger, eller hvor erhverv og dermed arbejdspladser forsvinder eller bliver rykket ud af landet.

Dette skaber nemlig langtidsledighed og en frygt for, at arbejdsløsheden stiger permanent. Den anden ting er flaskehalsproblemer, hvor man risikerer store lønstigninger inden for nogle enkelte erhverv, fordi der mangler kvalificeret arbejdskraft.

Disse stigninger vil presse priserne op og dermed skabe inflation, og det vil også forringe landets priskonkurrenceevne. Strukturarbejdsløshed og flaskehalsproblemer er altså udtryk for ubalance på delmarkederne, som skaber ubalance på hele arbejdsmarkedet, og det har arbejdsmarkedspolitik så til formål at undgå.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her