Indledning
For at besvare denne opgave, vil jeg undersøge viden om danskernes holdning til håndtering af klimaproblematikken på baggrund af bilag C1 (figur 1, tabel 1, figur 2, tabel 2), C2 og C3. Jeg synes derfor, at det giver mening at opdele undersøgelsen i to dele.

I den første del vil jeg undersøge danskernes holdning til, hvordan klimaproblematikken overordnet skal håndteres. Her vil jeg inddrage viden fra de kvantitative undersøgelser i figur 1 og tabel 1.

I den anden del vil jeg vil jeg undersøge om hvad danskerne selv vil gøre for at håndtere klimaproblematikken. Her vil jeg inddrage viden fra figur 2 og viden om transport fra tabel 2, C2 og C3.

Ud fra opgaveformuleringen ved jeg, at jeg skal vurdere metodiske svagheder og styrker for bilag C1, C2 og C3.

Her vil jeg endelig overveje hvordan bilagenes metoder påvirker, hvad jeg kan udlede om danskernes holdning til håndtering af klimaproblematikken. Jeg har dermed valgt at gøre det for hver figur eller interview.

Indholdsfortegnelse
Figur 1.
Indledning:
Hvordan skal klimaproblematikken overodnet håndteres?
Hvad vil danskerne gøre for at håndtere klimaproblematikken?
Konklusion af metoder

Uddrag
Tabel 1 viser danskernes holdning til omkostninger ved grøn omstilling fordelt på årstal, partivalg og alder i pct.

Ud fra variablen ’’årstal’’ kan vi se, at danskerne i stigende grad er enige om, at den grønne omstilling må koste penge nu, hvis det giver en samfundsmæssig gevinst på langt sigt.

I 2015 var 64% helt enige/delvist enige og 12% uenige/delvist uenige, men i 2018 skete der en stigning, der var hele 75% helt enige/delvist enige og kun 8% var uenige/delvist uenige.

Hvis vi kigger på variablen partivalg, ser vi, at størstedelen af danskerne er helt enige/delvist enige uanset parti.

Danskere, der stemmer på partier i rød blok, er i højere grad enige/delvist enige (mellem 83%-94%).

Hvorimod danskerne, der stemmer på partierne i blå blok (mellem 51%-75%) er i mindre enige, end rød blok er Alternativets og det Socialistiske Folkepartis vælgere er de vælgere

der er mest enige i udsagnet med hele 94%, mens Liberal Alliances vælgere er dem, der er mest uenige i udsagnet med kun 51% enige/delvist enige.

Til slut kan vi kigge på den sidste variabel ’’alder’’. Generelt ses det, at danskerne er enige i udsagnet.

Dog er det især unge mellem 18-29 år, der er enige/delvist enige i udsagnet (90%), mens de 60+ år er den gruppe, som er mindst enige/delvist enige med kun 67%.

Tabel 1 undersøger udsagnet ’’Den grønne omstilling må gerne koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen giver samfundsmæssig gevinst på langt sigt.’’

Dette er et udsagn, som er svært at være uenig i. De fleste vil mene, at hvis vi får en gevinst på længere sigt, så vil vi gerne gå med et tab nu.

I tabel 1 bliver validiteten altså skadet, da spørgsmålsformuleringen er med til at skabe et bestemt svar, og spørgsmålsformuleringen kan også skade forståelsen af, hvad en ’’samfundsmæssig gevinst’’ er.

Dette betyder, at respondenterne så kan tolke forskelligt på definition og dermed skade reliabiliteten. Tabel 1 er dannet ud fra den samme holdningsundersøgelse som figur 1, og der er dermed stadig 1076 danskere med i undersøgelsen.gere.