Indholdsfortegnelse
1. Finanspolitik og valutapolitik virker ikke på lang sigt og pengepolitik er svær at føre i Danmark, fordi renten er afhængig af den udenlandske rente, derfor bliver strukturpolitik interessant, forklar hvorfor.

2. Hvad er arbejdsmarkedspolitikkens opgave.

3. Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter inddeles i 4 hovedgrupper. Nævn indholdet i disse 4 hovedgrupper

4. Forklar begrebet strukturel ledighed – og øv figur 15.3 udenad

5. Nævn de 4 kendetegn Flexicurity-modellen har og forklar hvordan elementerne virker

6. Beskriv de 3 øvrige modeller, der findes i EU – skriv stikord ned fra figur 15.5

7. Hvad er problemet ved, at arbejdsmarkedet i resten af EU bestemmes af lovgivning, hvor det i Danmark bestemmes af overenskomster, når vi har fri bevægelighed af arbejdskraft mellem EU-landene

8. Fagbevægelsen i Danmark (LO) går ind for en opkvalificeringsstrategi og
Arbejdsgiverforeningen (DA) går ind for en lønspredningsstrategi –se figur 15.7. Nævn 3 fordele og 3 ulemper ved hver af de 2 strategier

9. Forklar hvorfor figur 15.8 er så svær at gennemføre i praksis – selvom alle økonomer er enige om, at det ville være det bedste for Danmark.

10. Staten kunne jo sagtens føre stram indkomstpolitik for alle offentlig ansatte (dvs. politiet, sygeplejersker, læger, lærere), da de jo ikke har andre steder at gå hen og få en højere løn. – Hvorfor gør de ikke det.

11. Er det lettere at føre indkomstpolitik under en finanskrise.

12. Politikerne kunne også vælge kun at give indkomstskattelettelser til lønmodtagere ansat i den private sektor – vi mangler jo håndværkere. 3 fordele og 3 ulemper ved det forslag.

Testopgaver - 15.1
- Folkepensionsalderen sættes op med yderligere to år – gældende fra 2025.
- Staten yder tilskud på 20 kr. i timen til arbejdsgivere, der vil ansætte indvandrere med sprogproblemer.
- Staten øger tilskuddet til folk, der ønsker at flytte for at finde nyt job. Tilskuddet skal dække en del af flytteomkostningerne.
- Regeringen forkorter dagpengeperioden fra 2 til 1 år.
- Folketinget vedtager en lov, der satser massivt på efteruddannelse af ufaglærte arbejdere.

Øvelsesopgaver
Opgave 15.2
1. Hvad forstår man ved flaskehalse på arbejdsmarkedet?
- Hvilke samfundsøkonomiske problemer er der forbundet med flaskehalse?
- Diskutér nogle arbejdsmarkedspolitiske indgreb, der kan medvirke til, at man undgår flaskehalsproblemer?

Opgave 15.3
- Gør nærmere rede for den danske flexicurity-model – inddrag herunder figurerne i din redegørelse, idet du sammenligner Danmark med de andre lande i figurerne.
- Hvilke samfundsøkonomiske fordele er der forbundet med den danske model?
- Økonomer har peget på, at flexicurity-modellen især medvirker til, at Danmark står stærkere, når presset fra globalisering og udenlandsk konkurrence øges. Hvordan kan der argumenteres for dette?


Opgave 15.4
- Giv ud fra figurerne ovenfor en kort redegørelse for forringelserne af dagpengesystemet.
- Hvordan vil en forringelse af dagpengesystemet kunne tænkes at øge udbuddet af arbejdskraft – inddrag bl.a. udklip oven for.
- Hvad er de samfundsøkonomiske virkninger af et øget udbud af arbejdskraft?
- Fra forskellig side – såvel arbejdsgivere som fagforeninger – er man kritisk over for at forringe dagpengesystemet yderligere. Hvilke uheldige virkninger kan en sådan forringelse tænkes at medføre for flexicurity-modellen (inddrag udklip ovenfor

Opgave 15.5
- Gør nærmere rede for, hvorfor en indslusningsløn kan medvirke til at få flygtninge i beskæftigelse.
- Vis dit ræsonnement i et udbuds/efterspørgselsdiagram, der viser løndannelsen for arbejdskraft leveret af flygtninge i Danmark. Du kan finde inspiration i figur 6.1 og figur 4.14, idet mindstelønnen på 110 kr. kan betragtes som en slags minimalpris på arbejdskraft.
- Hvilke problemer er der forbundet med indførelsen af en indslusningsløn?
- Diskutér nogle andre løsninger, der kan få flygtninge i arbejde.

Opgave 15.6
- Hvilke samfundsøkonomiske fordele er der forbundet med en stigning i udbuddet af arbejdskraft?
- Hvilke problemer kan der være forbundet med at hæve pensionsalderen mere end allerede planlagt?
- Diskutér forslaget om en differentieret pensionsalder.

Opgave 15.7
1. Gør kort rede for begreberne bruttoledighed og strukturel ledighed.
- Bruttoledighed:
- Strukturel ledighed:

2. Redegør for udviklingen i de to ledighedstyper siden 1990 – jævnfør figuren.
Inddrag her mulige forklaringer på faldet i begge ledighedstyper siden midten af 1990'erne.

3. Hvordan påvirkes løndannelsen, når den 'rigtige' ledighed - dvs. den målte, registrerede bruttoledighed – ryger under den strukturelle ledighed, som det skete i årene 2006-2008? Og hvad blev de økonomiske konsekvenser af den udvikling?

4. Dagpengereformen fra 2010 vurderes af økonomer (fra Det Økonomiske Råd) til at have reduceret den strukturelle ledighed i Danmark med 0,3-0,7 procentpoints. Her satte man bl.a. dagpengeperioden ned fra 4 til 2 år. Hvordan kan en forringelse af dagpengevilkårene medvirke til at sænke den strukturelle ledighed?

5. Hvad er årsager til, at nogle af landene har meget høj strukturel ledighed – jævnfør figuren ovenfor? (træk evt. her også på figur 15.5).

6. Hvilke udfordringer giver det for de lande, som har en høj strukturel ledighed? Og hvad kan de lande gøre for at nedbringe den strukturelle ledighed?

7. Hvad må tilsyneladende være årsager til, at nogle lande har en lav strukturel ledighed? Og hvilke samfundsøkonomiske fordele giver det for disse lande, at den er så lav?

Opgave 15.8
1. Foretag ud fra tabellen en nærmere analyse af virkningen af dette indkomstpolitiske indgreb.
2. Hvorfor er dette scenarie ikke særlig realistisk?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1. Finanspolitik og valutapolitik virker ikke på lang sigt og pengepolitik er svær at føre i Danmark, fordi renten er afhængig af den udenlandske rente, derfor bliver strukturpolitik interessant, forklar hvorfor.

Den økonomiske udvikling afhænger i høj grad af hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen.

Derfor er strukturpolitik en overordnet betegnelse for økonomiske indgreb, der på lang sigt ændrer på de grundlæggende strukturer i samfundsøkonomien.

2. Hvad er arbejdsmarkedspolitikkens opgave.
De almindelige former for økonomisk politik – finanspolitik, pengepolitik, m.v. – har til formål at regulere efterspørgslen på kort sigt.

Deres primære formål er at stabilisere økonomien, så den ikke svinger op og ned. Man taler derfor om konjunkturpolitik, fordi de anvendes til at udjævne høj- og lavkonjunktur.

---

9. Forklar hvorfor figur 15.8 er så svær at gennemføre i praksis – selvom alle økonomer er enige om, at det ville være det bedste for Danmark.

Der var flere lande som brugte denne strategi for netop at kæmpe sig ud af eurokrisen i årene 2010-2015. Landenes konkurrenceevne var før krisen kraftigt forværret på grund af høje lønstigninger.

Havde landene haft deres egen valuta, kunne de have devalueret med henblik på at gøre deres varer billigere på verdensmarkedet. Men uden egen, selvstændig valuta kan det enkelte euroland ikke devaluere.

Man gør det så på den hårde måde, dvs. man dæmper lønstigningerne gennem stigende arbejdsløshed i håb om, at øget eksport får gang i økonomien igen.

Problemet ved denne strategi er, at den stramme finanspolitik fastholder landet i økonomisk krise, og at den øgede arbejdsløshed har nogle høje menneskelige omkostninger. Desuden tager det flere år at genoprette konkurrenceevnen på den måde.

10. Staten kunne jo sagtens føre stram indkomstpolitik for alle offentlig ansatte (dvs. politiet, sygeplejersker, læger, lærere), da de jo ikke har andre steder at gå hen og få en højere løn. – Hvorfor gør de ikke det.

Det vil resultere i at de offentlige ansatte ville strejke og vi vil ikke have nogen af vores offentlige ydelser tilgængelige, det vil måske endda resultere i at de vil gøre krav om højere løn.

11. Er det lettere at føre indkomstpolitik under en finanskrise.
Man gør det så på den hårde måde, dvs. man dæmper lønstigningerne gennem stigende arbejdsløshed i håb om, at øget eksport får gang i økonomien igen.

Problemet ved denne strategi er, at den stramme finanspolitik fastholder landet i økonomisk krise, og at den øgede arbejdsløshed har nogle høje menneskelige omkostninger. Desuden tager det flere år at genoprette konkurrenceevnen på den måde.

12. Politikerne kunne også vælge kun at give indkomstskattelettelser til lønmodtagere ansat i den private sektor – vi mangler jo håndværkere. 3 fordele og 3 ulemper ved det forslag.

Fordele: Flere håndværkere - mere attraktivt Ulemper: Uretfærdigt - flere ville være i den private

Testopgaver - 15.1
Institutionelle faktorer f.eks. dagpenge Påvirkning af arbejdskraftudbud Påvirkning af arbejdskraftefterspørgsel Mobilitetsfremmende foranstaltninger