Indholdsfortegnelse
A. Forklaring af begrebet arbejdsstyrke
B. Sammenligning på baggrund af bilag 1, udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsløsheden.
A. Udviklingen i udbuds-/efterspørgselsdiagram for visse delmarkeder.

Opgave 3: Mismatch-problemer på arbejdsmarkedet
A. Forklaring af mismatch-problemet:
B. Hvilke mismatch-problemer fremgår der af bilag 2 og 3, og hvorfor udgør dette et samfundsmæssigt problem?
C. Hvilken form for finanspolitik vil du råde politikkerne til at føre i en periode med mangel på arbejdskraft og hvorfor?

Opgave 4: Løsninger på mismatchproblemerne på det danske arbejdsmarked:
A. Hvad mener de forskellige aktører om en højere pensionsalder?
B. Diskutér fordele og ulemper ved en endnu højere pensionsalder end den, der allerede er fastlagt i lovgivningen:
C. Indtegn et øget udbud i et udbuds-/efterspørgselsdiagram og forklar konsekvenserne.
D. Diskuter nogle andre arbejdsmarkedspolitiske indgreb, der kan øge udbuddet af arbejdskraft, inklusiv lavere skat som et løsningsforslag.

Opgave 5: Flexicurity-modellen
A. Kort forklaring om hvad Flexicurity-modellen er.
B. ”Dagpengesystem er temmelig favorabelt. Skrappe rådighedsregler. Aktiv arbejdsmarkedspolitik” Forklar kort hvad, der menes med hvert af disse elementer og angiv eksempler herpå.
C. ”Gennem et solidt bistands- og dagpengesystem, og stærke aktiveringspolitikker at formå at få globaliseringen til at arbejde for alle i samfundet og ikke bare ”nogen”” Uddyb hvad der menes med de 2 styrker ved systemet.
D. Kom med overvejelser om, hvorfor politikerne har foretaget disse beskæringer.
E. Hvad er risikoen ved at politikkerne vedbliver at skære i security-delen i Flexicurity- modellen?

Uddrag
D. Kom med overvejelser om, hvorfor politikerne har foretaget disse beskæringer.
Politikkerne har foretaget disse beskæringer, fordi det skal kunne betale sig at arbejde. Hvis du kan få lov at gå på dagpenge i 8 år, med samme lønindtægter, som hvis du er butiksassistent, så vil arbejderne hellere gå på dagpenge. Derfor kræver det at finde en hårdfin grænse på beskæringerne at dagpengene.

E. Hvad er risikoen ved at politikkerne vedbliver at skære i security-delen i Flexicurity- modellen? Risikoen ved at blive ved med at skære på sikkerhedsdelen er at arbejderne vil kræve mere. Hvis dagpengene bliver nedsat til 1 år, så vil arbejderne kræve en endnu længere opsigelsesvarighed, for at de kan nå at finde et nyt job, og det er omkostningsfuldt for virksomhederne.

Modellen bygger på princippet ”noget for noget”, og derfor kan politikkerne ikke fortsat skære i sikkerhedsdelen og intet gøre ved fleksibiliteten. Modellen er afgørende for dansk økonomi, og hvis arbejderne bliver utrygge, tør de ikke skifte jobs, og tage nye chancer, og på sigt vil det ramme Danmarks ”pengepung”. Derfor kan en fortsættelse af nedskæringer på sikkerhedsdelen får store konsekvenser for dansk økonomi.