Indledning
Kort om andengradsfunktioner + parabel - Samt betydningen af koefficienterne
En andengradsfunktion har forskriften f(x)=ax^2+bx+c
Ud fra alle andengradsfunktioner kan man tegne en parabel. Men før man kan tegne en parabel, skal man vide hvad koeffienterne a, b og c er og hvad de betyder.

Koefficienterne:
Tallet a fortæller om parablen er konveks eller konkav. Før at parablen kan være konveks, skal a være større end 0, og før at parabellen kan være konkav skal a være mindre end 0.
Hvis parablen er konveks er den positiv, altså benene går op. Hvis parablen er konkav er den negativ, og så går benene ned.

Tallet b fortæller noget om, hvor parablen er placeret i forhold til y-aksen. Hvis b = 0 ligger toppunktet på y-aksen.
Har a og b samme fortegn ligger parablen til venstre i forhold til y-aksen.
Har a og b derimod modsat fortegn ligger parablen til højre.

Tallet c fortæller hvor parablen skærer y-aksen.

En parabel har 3 ”under” formler:
1. Diskriminatformlen
2. Nulpunktsformlen
3. Toppunktsformlen

Indholdsfortegnelse
Udregning af funktionens diskrimination ............................................................ 2
Udregning af funktionens nulpunkter samt betydning ....................................... 2
Udregning af funktionens toppunkt samt betydning .......................................... 3
Skitse af grafen ................................................................................................... 4
Forklaring af løsning af andengradsligninger ...................................................... 6
Økonomisk anvendelse af en andengradsfunktion .............................................. 6
Eksempel på en lineær pris-afsætningsfunktion .................................................. 7
Litteraturliste ........................................................................................................ 8

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Funktionsundersøgelse
Når man skal løse en andengradsfunktion skal man regne følgende ud:
1. Diskrimination
2. Nulpunkter
3. Toppunkt
4. Fortegnsvariation
5. Monotoniforhold
6. Værdimængden