Indholdsfortegnelse
”Det Waagepetersenske Familiebillede”
”Familiebillede. Skilsmisse”
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg har valgt at fokusere på to billeder, nemlig "Det waagepetersenske familiebillede" og "Familiebillede. Skilsmisse". Det første billede blev malet af Wilhelm Bendz i 1830.
Han blev født i 1804 og døde i 1832, to år efter han færdiggjorde maleriet. Wilhelm Bendz blev uddannet af C.W. Eckersberg, der var en mester inden for dansk guldaldermaleri.
"Det waagepetersenske familiebillede" tilhører perioden kendt som Nationalromantikken (1802-1870'erne).
Det andet billede blev malet af Lars Ravn i 1986. Han blev født i 1959 og er stadig i live. Han skabte maleriet "Familiebillede. Skilsmisse" i perioden kendt som Postmodernismen (ca. 1970-2000).
Jeg har valgt disse billeder, fordi jeg synes, at der er mange symboler i dem, hvilket giver dem en dybere betydning. Derudover står de i kontrast til hinanden både i udtryksform og i opfattelsen af familie.
Jeg vil beskrive forskellene i opfattelsen af familie, personlige relationer og kønsroller mellem Nationalromantikken og Postmodernismen.
Dette vil jeg gøre ved at sammenligne betydningsanalyserne og perspektiverne fra de to perioder med hinanden. Før jeg sammenligner billederne, vil jeg give en individuel gennemgang af hvert af dem.
”Det waagepetersenske familiebillede”
På dette unikke billede møder vi en familie, der befinder sig i enten et stue- eller arbejdsværelse. De er placeret i centrum af billedet, hvor moderen og faderen henholdsvis står og sidder.
Moderen bærer et lille barn på sin arm, mens faderen sidder med et lidt ældre barn mellem sine ben. En lille hund ligger ved farens ene fod under et overfyldt skrivebord.
Moderen er iført en kjole og en hat i forskellige nuancer af mørkeblå og lyseblå, ligesom barnet på hendes arm også har en blå kjole på.
Faderen har brune bukser, en lyse vest og en lang sort frakke. Barnet mellem hans ben er iført en sort og rødternet kjole og har en hvid kyse om halsen.
Rummet, hvor familien befinder sig, er udsmykket med seks malerier. Ud over skrivebordet er der en kommode bag familien. På toppen af kommoden står en gipsstatue af en mand, der kun er synlig fra brystet og opad.
Ved siden af kunne man tro, at der er en globus. Solens lys strømmer ind i rummet gennem den åbne dør bag familien. Gulvtæppets linjer i det rum, hvor familien står, fortsætter ud af døren og ind i det næste rum.
Skyggerne i det rum, hvor familien befinder sig, indikerer, at lyset falder fra beskuerens synsvinkel. I det næste rum falder skyggerne den modsatte vej på grund af sollyset.
Skriv et svar