Indledning
Kvindesyn og kvinders rettigheder er et veldiskuteret emne i samfundet, der har eksisteret i en lang række årtier.
Der findes mange perspektiver og erfaringer, som tematisk har en del tilfælles, herunder kønsulighed, kønsroller samt ægteskab.
Temaer som disse optræder i mange værker i perioden, Det Moderne Gennembrud, og behandles på adskillige måder
men beskrives og anskues forskelligt. I P.S. Krøyers maleri ”Det Hirschsprungske familiebillede” fra 1881 og Amalie Skrams roman ”Forrådt”
1883 er disse emner også i spil, men det er især kønsroller samt problematikker ved undertrykkelse i ægteskab, der tematiseres.
I maleriet afbildes kvindens rolle i hjemmet, hvorved der tydeligt skelnes mellem manden og kvindens rettigheder.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
På det denotative niveau ses det, at maleriet er malet i den Hirschsprungske families sommerresidens ”Vilhelmsdal” ved Svanemøllen
som de havde lejet i et par år. På maleriet ses familien siddende på deres veranda, rundt om et bord, hvorpå der står kopper og karaffel med spiritus i.
Dette ses, da der står sherryglas på bordet man ofte benytter til spiritus. Rollefordelingen er klassisk, idet Moren (Pauline) og datteren (Ellen) er placeret tæt ved døren med deres strikketøj.
Mellem Pauline, Ellen og drengene er der placeret nogle planter, hvilket der til dels afskærmer dem fra mændene. Sønnen, Robert læser i en avis, mens faren, Heinrich har en cigaret i den ene hånd og Krøyers skitsebog i den anden.
Den næstældste søns blik er skuret mod hæftet Heinrich holder, mens de to yngste sønner står og spejder ud mod noget, der ikke ses på billedet.
Familien er iklædt fint tøj, hvilket er med til at afspejle deres status. Familien virker til dels lukket og opsat, samt kolde i deres udtryk.
På det konnotative niveau fokuseres på, hvilke konnotationer billedelementerne afgiver. Familiemedlemmernes placeringer siger en del om, hvordan rollefordelingen var under det moderne gennembrud.
Moren og datteren er placeret tæt ved døren, hvilket indikerer, at de er knyttet til hjemmet. De to sidder og strikker, hvor det er tydeligt at ligge mærke til Paulines blik.
Moderens blik er på pigen, hvilket indikerer at hun overvåger hende, fordi hun skal dannes som kvinde.
Som belyst var kvindesynet også således, at kvinden var det omsorgsfulde og den harmoniske enhed, hvorfor det er således hun skal formes.
Der ses endvidere nogle spejlinger i billedet mellem de forskellige mennesker, som beskriver personernes relationer.
Datteren spejler sig i moren, idet hun sidder nøjagtigt som hende og beskæftiger sig med samme ting som hende, nemlig strikketøjet. Dette kommer også af at kvinderne i deres forskellige sociale klasser havde samme rolle
hvilket betyder at datteren formodentlig vil få et liv, der ligner sin mors. Midten af billedet viser et rundt bord, som de alle er samlet omkring.
Skriv et svar