Analyse af argumentation og retorik i debatindlæg

Indledning
I debatten om MeToo, har næsten alle mennesker en holdning. Debatten kom første gang frem i USA i 2017. Denne væsentlige debat spredte sig hurtigt omkring i hele den vestlige verden, med hashtagget MeToo, som hovedsagligt blev benyttet af kvinder, som havde oplevet seksuelle krænkelser i forbindelse med deres arbejdsliv.

Denne politiske diskurs er noget som skiller befolkningen ad. Herhjemme, har vi på den ene side af debatten; Ole Bornedal, med sin kritik af det unødvendige krænkelseshykleri. Hvorimod vi på den anden side af debatten har; Pernille Maria Bämheim, som står fast med et forsvar af opgøret med den kultur, som har hersket i samfundet i årtier.

Indholdsfortegnelse
Ole Bornedal – Liktorernes tyranni – Indlæg i Weekendavisen
Pernille Maria Bärnheim – Modsvar til Bornedal – Indlæg i Politiken

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Pernille Maria Bärnheim, er en dansk sociolog. Ligesom Ole Bornedal, fremfører Pernille Maria Bärnheim, sine tanker og argumenter i et højt stilleje. Hun benytter ord som; grænsedragning, differentiering og sørgmodighed. Hendes høje stilleje begrunder sig i to ting.

Den første er, at hun har en MBA i sociologi, og ville derfor ligesom Ole Bornedal, også definere sig som værende tilhørende i et højt samfundslag.

Den anden er, at i og med at det er et modsvar til Ole Bornedal, som har brugt et højt stilleje, bliver hun nødt til at fortsætte det høje stilleje, for at fremstå mindst, ligeså informeret på området, og dermed ikke tabe debatten, inden hun overhovedet, havde gået ind i den.

Pernille Maria Bärnheim køber ind på Ole Bornedals argument om, at der er forskel på seksuelle overgreb og en klam hånd på røven; ”Men dit indlæg peger på en retmæssig kritik af #MeToo, nemlig den udefinerede spændvidde i overgrebenes karakter.” men hun mener at det hele bunder ud i den samme kultur. At krænkelser er blevet en del af dagligdagen.

Pernille Maria Bärnheim fortæller derfor i sit debatindlæg om, hvad hun selv har oplevet på egen krop. Hun deler – ligesom Ole Bornedal – det op i forskellige kategorier.

Den første er ”partner violence”, det andet er ”sexual assault” og det tredje er ”sexual harassment”. Her beskriver hun hvordan, hun har oplevet de forskellige slags overgreb. Dette giver hende troværdighed overfor læserne, idet at hun ved hvad det vil sige.