Skove og kulstofkredsløbet | Biologi opgave

Indholdsfortegnelse
Skove og kulstofkredsløbet
- Forklar begreberne bruttoprimærproduktion og nettoprimærproduktion og angiv ud fra figur 1 størrelsen af nettoprimærproduktion.
- Hvilke abiotiske faktorer har væsentlig betydning for træernes optagelse og afgivelse af CO2 i en dansk bøgeskov?
- Analyser figur 2 og forklar den generelle tendens i kurveforløbene samt forskellene mellem de to kurver.

Stofomsætningen i skovøkosystemer
A.
Hvilke biologiske processer er bestemmende for nettoprimærproduktionens størrelse?
- Hvordan kan man praksis måle i nettoprimærproduktionen størrelse i en blandet løvskov?
- Hvor stor en procentdel af nettoprimærproduktionen i figur 1 går igennem henholdsvis græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden?
B.
Hvor stor en procentdel af nettoprimærproduktionen i figur 1 går igennem henholdsvis græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden?
- Har den i figur 1 viste skov nået klimaks i sin udvikling? Begrund svaret.
- Diskuter på hvilket stadium i en succession man bedst kan udnytte skoven til skovbrug.
- Angiv ud fra figur 3 hvilke processer, der har betydning for stigningen i atmosfærens CO2-indhold.
- Vurder ud fra figur 3 og figur 4 hvilken betydning den planlagte skovrejsning i Danmark vil få for CO2-indholdet i atmosfæren.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi har planter som er primærproducenterne, fordi de er de først som producere organisk stof. Så har vi bruttoprimærproduktionen, som er den samlede glukoseproduktion i fotosyntesen.

Noget af glukosen bruger planten selv, når der laves respiration, hvor den resterende glukose er nettoprimærproduktionen, og dermed gælder den følgende sammenhæng derfor: BPP = NPP + R. Vi kan i figur 1 se resultaterne af en undersøgelse af bruttoprimærproduktionens tilvækst og tab i en 46-årig dansk bøgeskov.

For at finde størrelsen af nettoprimærproduktionen, skal vi bare lægge alt det sammen hvor respirationen ikke indgår, dvs. 11+3=14 tons tørstof pr. ha.

---

Vi kan ud fra figur 2 allerede se at den er delt op i A og B, hvor A viser målinger af CO2-koncentrationen i atmosfæren i Italien og i det indiske ocean, over 8 år.

I B’ern fortæller den om den geografiske placering af de to målestationer. Hvis i tager et kig på den generelle tendens i kurveforløbene, kan vi se at den stiger, hvor vi har en stigning på omkring 3% på de 8 år.

Det kan godt være at den generelle tendens for kurveforløbene er ens i forhold til at de begge stiger, men hvis vi kigger på forskellene mellem de to kurver, er der tale om noget andet.