Voteman | Analyse | Jan Rahbæk

Indledning
I Danmark er det ofte talesat at flere stemmeberettigede unge skal begynde at tage interaktiv til at sætte kryds ved kommunalvalg.

Trods en positiv stigning indenfor interessen og stemmedeltagelsen er det stadig 30% af de stemmeberettigede unge under 25år, som vælger at blive væk og dermed ikke give deres indflydelse i deres bosatte kommune.

De fleste kommunalpolitikere hvis ikke alle kender den evig lange kamp om at få de unge til at interessere sig for kommunalpolitik og dermed få dem ned i stemmeboksen.

Alligevel har det ikke kun været de enkelte kommuner det har også været TV2, Folketinget, DR osv. der har prøvet at fange de unges interesse.

Derfor har man gennem mange år prøvet at lave mange kampagnevideoer for at få de unge væk fra gamerstolen eller sofaen og i stedet tage ned i stemmeboksen og have en indflydelse i samfundet.

Kampagnefilmene ”Det bliver f****** bomben!” fra 2017 og ”Voteman” af Jan Rahbæk fra 2014 er to forskellige eksempler på, hvordan medier og politikerne har forsøgt at fange de unges interesse via kampagnevideoer.

I de følgende afsnit vil jeg analysere begge kampagnefilm og give min egen respektive vurdering af, hvorvidt de to kampagne videoer har formået at kunne nå deres målgruppe, de unge.

Uddrag
Hvis man skal kigge på hvordan filmen forsøger at fange sin målgruppe, kunne man kigge på den udvidede kommunikations model, her ser man det tydeligt at ”Det bliver en f****** bombe” prøver at fange de unges opmærksomhed.

Tilgangen til at opnå de unges interesse har været ved at indkode budskabet ved at inddrage satire, humor, ironi og provokation.

Ved Frederiks fremstilling tydeligøres dette; humoren forbundet med Frederik trænger igennem, især under den første del af filmen, hvor der bliver brugt en række nærbilleder af praktikanternes reaktion på Frederiks replikker.

Dette er med til at understrege den generelle misforståelse mange unge oplever ift. interessen til at stemme, dette bliver også et af filmens omdrejningspunkter.

Gennem filmen optræder nogen af de midler som instruktøren bag filmen, har valgt som indkodnings-faktor til at fange de unge.

Instruktøren har brugt komikeren Martin Nørgaard og skuespiller Nikita Klæstrup som skuespillere i den her film, det skaber en ethos for den unge seer, grundet de to førnævnte er to genkendelige ansigter blandt unge i Danmark.

Brugen af især Martin Nørgaard som spiller Frederik, er også en indkodnings-faktor da han er kendt for sine satire YouTube-videoer og sin sorte humor som fremkommer i showet ”Matins Netfix”, begge ting er set meget af danske unge.

Men brugen af kendte skuespillere er generelt et fængende og interessevækkende element hvis man gerne vil ud med et bukskab.

Men da budskabet i denne film er at få de unge til at stemme og ”tage sig sammen” bliver det en smule malplaceret at bruge stjerner der er kendt fra satire og reality-TV.

Til en vis grad fremtræder det mere som om de unge bliver latterliggjort af filmens indhold og replikker.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu