Indholdsfortegnelse
Hovedspørgsmål:
1) Hvad ligger der i betydningen af, at vi i Danmark lever i et velfærdssamfund?

2) Hvad betyder det for en dansk borger, at vi har et velfærdssamfund i Danmark?

3) Hvordan adskiller den danske velfærdsmodel sig fra andre landes velfærdsmodeller?

4) Hvornår kan man sige, at Danmark bliver et velfærdssamfund?

Undersøg følgende scenarier..
1) Hvordan vil det påvirke velfærdssamfundet, hvis der kommer færre penge i statskassen fx gennem lavere skat?

2) Hvad sker der, hvis der indføres brugerbetaling på flere tjenester og ydelser, og hvad vil konsekvenserne være heraf?

3) Hvis vi får den residuale velfærdsmodel, hvordan vil vores samfund så se ud. Kom gerne med fordele og ulemper.
- Fordele:
- Ulemper:

Min mening… (husk at begrund alle svar)
1) Hvorfor er det godt/mindre godt, at vi har et velfærdssamfund?

2) Hvilken type velfærdssamfund ønsker du at leve i, når du bliver voksen?

3) Hvordan mener du, at vi kan fastholde et velfærdssamfund i fremtiden, når vi også ofte hører om, at der skal spares på fx ældreområdet?

4) Skal der være forskellige tidspunkter at gå på pension? Skal fx dem som har hårdt psykisk og fysisk arbejde, kunne gå før på pension?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1) Hvad ligger der i betydningen af, at vi i Danmark lever i et velfærdssamfund?
Betydningen i at vi i Danmark lever i et velfærdssamfund, er at dette samfund som vi lever i, har ansvaret for at sikre os sociale og fysiske tilpashed gennem gavn af en række offentlige goder.

Velfærdsgoderne i Danmark er f.eks. økonomisk støtte i tilfælde af hvis vi mister vores arbejde eller bliver syge og ikke længere kan forsørge os selv, og ikke mindst med det får vi også offentligt støttet skolegang og uddannelse.

Alle de her ydelser er dog ikke gratis, for vi betaler statskassen, f.eks. gennem skat, som derefter kan forsyne os med disse fundamentale goder.

Engang var Danmark et samfund af ydelser fra almisser, for dengang var der ikke tale om at de fattige skal have hjælp til de fundamentale rettigheder som vi nu har i dag i Danmark.

Dengang var det mere en barmhjertig gave til de trængte, altså at det var en dydig handling/god handling.

Men heldigt blev dette ændrede i 1933, hvor Danmark var i et økonomisk krise, hvor 40 procent af arbejdskraften i Danmark var arbejdsløse.

Derfor indgik Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og oppositionspartiet Venstre et kompromis, og dette kompromis gik ud på at Venstre først og fremmest en devaluering af kronen på ca. 10 %, som skal hjælpe med at bryde landbrugets afsætningskrise.

Socialdemokratiet får til gengæld de offentlige arbejder sat i gang igen, og sat lån af til bl.a. boligbyggeri.

Dette forlig bliver så kaldt for Kanslergadeforliget, som er opkaldt efter statsminister Thorvald Staunings adresse, Kanslergade 10 i København, hvor forhandlingernes proces foregik.

Så denne forlig var starten fra en almisse samfund til en velfærdssamfund, som bygger på et rettighedsprincip.

2) Hvad betyder det for en dansk borger, at vi har et velfærdssamfund i Danmark?
Borgere i Danmark har lige ret til de fleste offentlige goder. Alle borgere har rettigheden til at få gratis lægehjælp, uanset hvad deres indkomst er.

Prisen for nogle offentlige servicegoder er dog afhængige af indkomst, så personer med en høj indkomst betaler mere end personer med en lav indkomst. Nogle sociale goder gives kun til personer uden indkomst, fx kontanthjælp.

Man kan som borgere i Danmark, også få økonomisk hjælp, det betyder at hvis man fx har et handicap eller problemer, der betyder, at man har vanskeligheder ved arbejdspladsen, er der også forskellige muligheder for at få økonomisk-hjælp.

Det kan fx være gennem en midlertidig kontanthjælp. Man kan også få sygedagpenge, hvis man har optjent rettigheden til det enten ved at arbejde eller som medlem af en a-kasse.

I Danmark er der også økonomisk hjælp til de ældre, for i Danmark har man mulighed for at få folkepension.

Hensigten med folkepensionen er, at ældre skal have mulighed for at forsørge sig selv, når de ikke længere kan arbejde i arbejdsmarked.

Man kan få folkepension, fra mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født. Aldersgrænsen vil dog fremover gradvist blive hævet.