Indholdsfortegnelse
Velfærdsstaten 1
s. 169 – 190 1
8. Velfærdsstaten 2
8.1 Velfærdsmodeller 2
Den skandinaviske velfærdsmodel 2
Sociale ydelser for alle 3
Høje sociale ydelser 3
Mange gratisydelser 3
Højt skattetryk 3
Høj grad af social omfordeling 4
Skattefinansieringer 4
Den centraleuropæiske velfærdsmodel 4
Den liberale velfærdsmodel 5
Kritik af den danske velfærdsmodel 5
Årsager til den voksende offentlige sektor i Danmark 6
8.2 Fattigdom og ulighed 8
Fattigdomsbegreber 8
OECD og EU 8
Fattigdom i rige industrilande 8
Uligheden er steget siden 1980’erne 10
Konsekvenser af for stor ulighed 10
Efterspørgslen er for lille 11
Social mobilitet 11
Penge giver magt 12
Fairness 12
8.3 Velfærdsstaten under pres 12
Globalisering, EU og velfærdsstaten 12
Den ændrede aldersfordeling og velfærdsstaten 13

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
8. Velfærdsstaten
Danmark er en velfærdsstat, hvor mange forsøger at tage hånd om de svageste i samfundet. Men vi er ikke den eneste af slagsen. Alle rige industrilande har en eller anden udstrækning skabt en velfærdsstat.

Hvis markedet fik lov helt at passe sig selv, uden den offentlige sektor, kunne det tænkes at der ville opstå uacceptable skævheder i samfundet. Indkomsterne ville blive meget skævt fordelt.

8.1 Velfærdsmodeller
De rige indistrilande har indrettet sig meget forskelligt, når man ser på, hvordan de har opbygget deres velfærdsstat. I hovedtræ, kan man imidlertid tale om tre hovedmodeller af velfærdsstater – tre velfærdsmodeller.

• Den skandinaviske velfærdsmodel (også kaldet den universelle)
• Den centraleuropæiske velfærdsmodel (også kaldet den kontinentale model eller forsikringsmodellen)
• Den liberale velfærdsmodel (også kalder den residuale eller den angelsaksiske model)

Den skandinaviske velfærdsmodel
Man taler om den skandinaviske model, fordi vi her i Norden har indrettet os markant anderleden end i resten af verden.
F.eks.

• De fleste sociale ydelser gælder alle og er ens for alle (universelle)
• Høje sociale ydelser
• Mange gratisydelser
• Højt skattetryk og udgiftstryk
• Høj grad af social omfordeling
• Velfærdsordninger er finansieret via skatter og ikke via forsikringsordninger

Sociale ydelser for alle
Det er karakteristisk for den danske model, at mange af de sociale ydelser gælder for alle og er ens for alle. Det gælder f.eks.
børnepenge, SU og folkepension.

Man skal ikke opfylde visse krav for at modtage f.eks. folkepension. Alle har ret til folkepensionens grundbeløb, der stilles ikke krav on

at man forudgående skal have indbetalt til en forsikringsordning. Man kan få en folkepension om man har været hjemmegående hele sit liv eller om man har arbejdet hele livet, så er det ens for alle.

Udenlandske statsborgere har også ret til folkepension, hvis de har boet i landet i mindst 10 år. Mange ydelser er således ikke direkte målrettet de svageste i befolkningen, men gælder alle.

Sådanne ordninger beregnes derfor som universelle, og derfor kaldes den skandinaviske model tit for den universelle model.