Indledning
Læreplanen for undervisning i psykologi B er fælles for alle gymnasiale uddannelser. De faglige mål, som er kompetencemål, er styrende for undervisningen

og kernestof og supplerende stof udgør fagets genstandsområde til realisering af de faglige mål.

I forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse kan undervisningen tones, så den tilgodeser profilerne for de enkelte gymnasiale uddannelser.

Indholdsfortegnelse
1. Identitet og formål 2
1.1 Identitet 2
1.2 Formål 2
2. Faglige mål og fagligt indhold 2
2.1 Faglige mål 2
2.2 Kernestof 4
Socialpsykologi 5
Udviklingspsykologi 6
Kognition og læring 7
Personlighed og identitet 8
Psykologisk metode 9
2.3 Det supplerende stof 9
3. Undervisningens tilrettelæggelse 11
3.1 Didaktiske principper 12
3.2. Psykologi B som påbygning 13
3.3 Arbejdsformer 13
3.4 It 15
3.5 Samspil med andre fag 16
3.6 Undervisningsmaterialer 17
3.7 Skitse til et samlet forløb for psykologi B 18
4. Evaluering 21
4.1 Løbende evaluering 21
4.2 Prøveformer 21
Eksaminators rolle 23
Censors rolle 23
Synopsis 23
4.3 Bedømmelseskriterier 24
Bilag 1 26
Skabelon til arbejdsmåde i psykologi 26

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
• ”eleverne skal kunne demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalfungerende menneske”.

Dvs., at eleverne skal kunne vise, at de har kendskab til kernestoffet og det supplerende stof i overensstemmelse med den vægtning, der i undervisningen er foretaget inden for de forskellige områder.

Det indgående kendskab markerer sig ved, at eleverne både får en bred viden og samtidig opnår faglig fordybelse.

Ved det normalfungerende menneske forstås i denne forbindelse et menneske, der ikke er psykisk syg ud fra diagnostiske kriterier for fx skizofreni og psykopati.

Imidlertid kan dysfunktioner som fx stress og depression inddrages og perspektiveres fx ved en belysning af normalitetsbegrebet set i en historisk og/eller i tværkulturel kontekst.

• ”eleverne skal kunne redegøre for samt kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier og begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst” Dette mål betyder

at eleverne skal kunne vise, at der til belysning af psykologiske problemstillinger kan gives flere videnskabelige forklaringer.

Disse kan være karakteriseret ved fællestræk eller divergerende syn på genstand, metode og teori, og eleverne kan hermed vise, at forskning i sig selv er værdiladet og kan være genstand for tolkning og vurdering.

Med centrale psykologiske teorier menes der nyere psykologiske teorier. Dvs. den ældre psykoanalytiske udviklingsteori falder uden for centrum, men den kan bruges til at holde op imod en forklaring af det moderne menneske.

Nyere psykologiske teorier består væsentligst af mini-teorier, og de er typisk empirisk baserede. Eleverne skal også kunne relatere psykologisk viden til en historisk-kulturel kontekst.

Det betyder, at de skal have viden om, at teori bliver til i en videnskabelig paradigmatisk udviklingsproces, som bl.a. er betinget af politiske, ideologiske og økonomiske forhold.

• ”eleverne skal kunne udvælge og anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof ”.

Der er således et aktualitetskrav til undervisningen, som indebærer, at de psykologiske forhold, der gøres til genstand for undervisningen, i det væsentligste er nutidige - samt et krav om

at benyttet teoristof har en forklaringsstyrke på nutidige forhold. Dertil kommer, at ”eleverne skal kunne forholde sig kritisk til disse på et fagligt grundlag”.

Dette indebærer, at eleverne skal kunne vurdere og diskutere brugbarheden af den psykologiske viden i forhold til de udvalgte problemstillinger

og at de i deres forklaringer skal kunne udtrykke sig med brug af psykologifaglige begreber og ikke gennem en hverdagspsykologisk forståelse.

• ”eleverne skal kunne inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger, herunder kunne placere psykologisk teori i en videnskabsteoretisk ramme”.

Dvs., at eleverne skal kunne belyse, at der til en problemstilling kan gives flere mulige forklaringer, og at disse forklaringer evt. kan have baggrund i forskellige paradigmatiske opfattelser af det pågældende forhold.

Kravet om at kunne indplacere psykologisk teori i en videnskabsteoretisk ramme betyder, at eleverne skal have viden om flere psykologiske retninger, og hvad der videnskabeligt set karakteriserer dem.

Det kan fx være den kognitive psykologi, neuropsykologi, adfærdspsykologi, humanistisk psykologi, psykoanalyse, kritisk psykologi etc.