Indholdsfortegnelse
Mere af:
Undgå:
Grundskabelon
- Indledningen
- Brødteksten (analysen, hvis det er en analyseopgave)
- Afslutningen/afrundingen (fortolkningen eller vurderingen
- Perspektiveringen/Diskussionen

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
- Sørg for at det primære formål med opgaven (fortolkningen eller vurderingen af gennemslagskraften) er synlig gennem hele opgaven som en rød tråd og anslås klart i indledningen. Er der flere primære formål med opgaven, skal alle anslås i indledningen.

- Den analytiske tilgang. Start med den analytiske påstand og uddyb med teksthenvisninger og en uddybning af påstanden, teksthenvisningerne og deres sammenhæng. Ofte glemmer I at få uddybet, og I får derfor ikke reelt demonstreret faglig forståelse.

- Tekstiagttagelser og analytiske betragtninger skal bruges til noget, der i sidste ende skal munde ud i en samlet fortolkning eller vurdering.

Skriver man f.eks. om filmiske virkemidler i en reklamefilm, så sørg for at få vurderet effekten med henblik på løbende at opbygge et belæg for den samlede vurdering af gennemslagskraften.

- I vurderingsopgaverne bør I generelt gøre noget mere ud af samspillet mellem teksten, herunder dens virkemidler, og målgruppen/modtageren.

Hvad er det f.eks. for en humor, der kommer til udtryk? Og hvordan spiller den sammen med målgruppen?

- Uddybning. Anslår I f.eks. humor som et virkemiddel, så få uddybet denne humor og hvordan den spiller sammen med målgruppen og evt. mediet. Husk hellere få grundige fokuspunkter end mange overfladiske.

- Sørg for at få defineret avancerede begreber eller modeller – især hvis de er centrale i opgaven.

- Redigering. Er der tid til overs, så brug den på at få læst opgaven igennem og redigeret den. Især indledningen og afslutningen skal sidde lige i skabet.